HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

131

Staten og Lavene

Diskussion om Næ ringsspørgsmaalet, som var staaende lige til 1857. Hvad de faglæ rte Svende angik, fik de efterhaanden mere og mere Fornemm elsen af Samhørighed med Ar- bejdsmændene. Her var im idlertid megen Fordom at overvinde, idet en ærlig Gesell regnede sig fo r at være betydelig højere p aa S traa end Arbejdsmanden. Mestre­ nes F le rtal — Smaam estrene — , der naturligvis var mod Lavenes Ophævelse, forstod at benytte sig he ra f i deres Agitation, idet de slog p aa Solidariteten og den for Mestre og Svende fælles Fare, som K apitalen og Industrien rum ­ mede. Svendenes Stilling var i denne Brydningens Tid præget af Haabløshed og Fo rv irring . En Forening af Oldgeseller og Lavssvende, der blev stiftet i 1850, fik ingen større Betydning. Det eneste aktive Skridt, Sven­ dene foretog sig, var i 1846 en Henvendelse til S tænder­ forsam lingen i Roskilde om mere ubetinget F rihed til at bruge det tillærte Arbejde for egen Regning, en Anmod­ ning, som Regeringen ikke kunde have noget imod a t tage til Følge. De betragtede nu Lavene med langt m ere Ligegyldighed end tidligere, fordi de saa, at de ikke o r­ ganiserede og lavsbeskyttede, Arbejdsmændene, op- naaede større Lønfo rbed ringer end de selv. Medens saa- ledes Haandvæ rkssvendenes Lønninger i Perioden 1840 —57 steg med ca. 50 pCt., var Stigningen for F a b rik s ­ arbejderne ca. 60 pCt. og for de ikke faglæ rte 70—80 pCt. Svendene krævede som saa ofte før en af Staten g a ra n ­ teret M inimumsløn og henvendte sig gentagne Gange i Fy rre rne til Regeringen herom , men fik Afslag. L øn fo r­ holdene vilde Staten efter 1826 ikke mere gribe ind i. Kommissionens Forslag, der vakte U tilfredshed til alle Sider, blev ikke gennem ført. De komm ende Aar stod i Fo rfatn ing sfo rand ringen s og Krigens Tegn; men efter dennes Afslutning tog Drøftelsen af Næringsforholdene atter F a rt. I 1851 skete der en meget vigtig Ting, idet