HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Staten og Lavene 129 krævedes im idlertid Koncession. Stenfeld vilde have ube tinget Ret til at anlægge Fab riker, hvor der intet Indgreb fandt Sted i Lavenes Rettigheder, og »hvor til Productet udfordres A rbejder i større eller m indre Omfang, hvorpaa der eksisterer Lav, da bu rde Bevilling dertil kunne ven tes, under Betingelser, gr u n d e d e p a a e n a l m i n d e l i g L o v , hvori det erkendes, at Lavsvæsenet ei bør staa i Vejen for en gavnlig fabriksmæssig Haandværker- drift.« H an fremhævede den store Indskrænkning i Næ ringsfriheden, der skete ved Grænsen, som var sat mel lem Land og Købstad, og foreslog,, at enhver burde have Lov at finde det Sted, hvor det fandtes fordelagtigst at udøve industrielle Virksomheder. Paa den kgl. Kommis- sarius’ Fo ran ledn ing vedtog m an at afvente den køben havnske Komm issions Betænkning, »da Provinserne, for saa vidt Lavsvæsenet i Almindelighed angaar, ikke har andre Regler at rette sig efter.«1). Der blev først afgivet en Betænkning om Lavene i 1847. I Aarene fra 1840 til 1844 havde Forholdene im id lertid forskubbet sig i høj Grad i Lavenes Disfavør. Mange Bedrifter arbejdede nu med mere komplicerede, ikke lavsmæssige D riftsform er. Af Svendene var om kring en T rediedel gifte, og Modsætningen mellem dem og de ugifte næsten helt forsvundet. Hertil kom, at An tallet af ap a rte Arbejdere, altsaa nærmest Arbejdsmænd og ikke faglærte, var steget betydeligt, og A rbejdsforhol det havde ofte udviklet sig derhen, at Mestrene arb ej dede med stæ rkt varierende Arbejdsstyrke, hvilket saa meget lettere lod sig gøre, som H jemmearbejdet atter var i stærk F remgang. Im idlertid fand t der derpaa et Tilbageslag Sted, idet det hu rtig viste sig, at en Række af de nye Industrifo re tagender, m an havde g rundlagt i Begyndelsen af F y r rerne, hvilede paa et yderst spinkelt Grundlag. Det er x) Øernes Provinsialstænders Forhandlinger 1840 p. 672 ff.
Made with FlippingBook