HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 109 blandt Skomagersvendene, der nedlagde Arbejdet paa Grund af et Lønspørgsmaal. Svendene gik ogsaa her af med Sejren. 1749 klagede Magistraten over, at Svendene indenfor et helt Lav nedlagde Arbejdet uden Aarsag, og at der hist og her fandt hele Opstande Sted. Resultatet blev et Rescript af 21. November 1749, der udstrakte Reg­ lerne om Straf for Svendenes »Postyr og Sammenrot- telse«, saaledes som de fandtes i Stenhugger-, Tømrer- og Snedkerlavet, til at gælde alle andre Fag. Disse Bestem­ melser satte dog heller ikke en Bom for Stridighederne, idet Urolighederne fortsattes Aarhundredet igennem for at kulminere i den store københavnske Tømrerstrejke i 1794, der udbredte sig til flere andre Fag. Denne gav faktisk Stødet til, at Regeringen nu helt opgav at tro paa Lavene som regulerende Faktor i Arbejdsforholdene, og var Aarsag til det kraftige Angreb paa disse, der skete ved Haandværkerforordningen af 1800. De mere urolige Forhold indenfor Haandværkssvende- nes Rækker stod selvfølgelig i Forbindelse med det voksende Antal Svende, der beskæftigedes i Haandværk og Industri. Trods alle Bestemmelser i Lavsartikler om Arbejdstid, Arbejdsløn og mere, var Svendene i Stand til Gang efter Gang at sætte deres Vilje igennem. Det er karakteristisk, at Stridighederne saa godt som aldrig an­ gik Arbejdstiden, der om Sommeren var 12 Timer, som Regel fra 5 Morgen til 11 Formiddag og derpaa fra Kl. 1 Middag til 7 Aften, og om Vinteren saa længe det var lyst. Om Arbejdslønnen har der derimod til Tider staaet bitre Kampe, navnlig i travle Byggeperioder, hvor det var et stort økonomisk Afbræk, hvis Arbejdet standsedes. Un­ der saadanne Forhold kunde det ske, at Mestrene, som Holberg skriver i en af sine Epistler, maatte give Haand- værkssvendene carte blanche »og lade dem foreskrive sig, hvilke Conditioner dem lyster«. Som Helhed kan det dog ikke siges, at Arbejderne forbedrede deres sociale