HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

108

Staten og Lavene

af 23. December 1681 og et Utal af tidligere og senere Forordninger og Rescripter søgte at komme Zunften til Livs, den stak stadig Foden frem alle Vegne trods Fo r­ budene. Naar en Dreng blev Svend, maatte han traktere de gamle Svende og betale dyrt for »Grussen«, i det 18. Aarhundredes sidste Halvdel ofte over en Snes Daler. Først naar han havde opfyldt disse lavsmæssige Forplig­ telser, blev han optaget i Svendelavet1). Svendeselskaberne blev, efterhaanden som Antallet af Svende voksede, og den enkeltes Chance for at blive Lavs­ mester mindskedes, i mere udpræget Grad økonomiske og sociale Kamporganisationer, hvis Formaal var at sikre Svendene den størst mulige Andel af Produktionsudbyt­ tet og friere Arbejdskaar. Det blev derfor særlig i det 18. Aarhundrede, at Svendeorganisationernes Karakter traadte tydeligt frem. Der er ingen Tvivl om, at netop dette Moment spillede en stor Rolle for Staten i dens Overvejelser pro et contra Lavenes Bevarelse. I 1703, 1709 og 1713 tænkte man alvorligt paa at ophæve dem, men ligesom i 1681 og tidligere blev man enig om at op­ retholde dem af Hensyn til Svendene, hvilket Hensyn blev endnu mere vægtigt, da der efter den store Ildebrand i København kom en Mængde Bygningshaandværkere til Staden. Navnlig Stenhuggerne var et uroligt Folkefærd, der havde udvist »de største Insolentier« og givet de øv­ rige Haandværkere et ondt Eksempel. Det blev derfor befalet Stenhuggerne at indtræde i Murernes Lav, hvis Artikler fastsatte strenge Straffe for Svendenes Forseel­ ser. Det hjalp dog ikke, idet der i de følgende Aar var en Række Uroligheder, hvor Stenhuggerne var de fø­ rende, og baade Mestre og Øvrighed trak oftest det ko r­ teste Straa, idet man ikke turde eksekvere de strenge Straffe. 1747 var der igen store Uroligheder, denne Gang J) Se Algreen-Ussing: Bidrag til Laugsudgifternes Historie. Dansk Ugeskrift 2. R. 61. 1843.