HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene

110

Stilling, efter at Prisstigningen i Danmark satte kraftigt ind omkring 1560. Derimod lykkedes det de faglærte Haand- værkere at følge med denne. Det er klart, at i den første Del af den her omhandlede Periode, hvor man anglede efter fremmed faglært Arbejdskraft, maatte man byde den nogenlunde anstændige Kaar. For Perioden 1650—- 1750 foreligger Forholdet fuldt ud undersøgt1), de fag lærte Arbejderes og Tyendets Løn fulgte nogenlunde Prisbevægelsen, medens de ikke faglærte synes at være kommet noget bagefter. I Tiden til omkring 1800 fulgte de førstnævntes Løn sikkert ogsaa med de stigende P ri­ ser. I 1760 angives den bedste Tømrersvend at tjene en Dagløn paa 2 Mrk. om Sommeren og 24 Skilling om Vin­ teren2), medens den i Aarene omkring 1800 var omkring 2 XA —3 Mrk. om Sommeren og 2—2K Mrk. om Vinteren. Stigningen i Varepriserne udgjorde i Aarene 1750— 1799 28 pCt.3), saa alle Forhold taget i Betragtning er Haand- værkernes Løn fulgt med Prisstigningerne. Disse Resultater er imidlertid ikke helt dækkende, fordi de ikke tillige indeholder Undersøgelser over Industria r­ bejdernes Lønforhold. Tager man dem med, er der alde­ les ingen Tvivl om, at Arbejdslønnen taget som Helhed under den merkantilistiske Periode er steget ganske be­ tydeligt. Allerede under Christian den Fjerde hørte man Klager over de høje Lønninger indenfor Manufakturerne. Kongen befalede 1625 Silkekompagniets Styrelse, at den efterhaanden skulde korte Daglønnen for Arbejderne, »ef­ terdi vi erfarer, at I høj og fast ubillig Dagløn til Arbej­ derne udgiver«4). Det var klart, at hele det merkantile 0 Axel Nielsen: Dånische Preise 1650—1750 i Jahrbiicher für Na­ tionaløkonomi und Statistik. 1906. 2) Rigsark. Div. Sager vedr. Fabriksvæsenet. General Magasinet. 1738—80. Nr. 632. Skrivelse fra Fabriksdirektionen til Kommerce Kollegiet. 3) Danmarks Statistik. III. 278. 4) Oluf Nielsen : Københavns Historie. IV. 317.