HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 107 For ikke at sætte Haandværkere udenfor de Privilegier, Lavene nød, bestemtes det ydermere ved Rescript af 6 . November 1747, at Provinshaandværksmestre maatte, naar de forlangte det, indtræde i de københavnske Lav, saafremt de ved Attest fra Stedets Øvrighed beviste, at de havde vundet Borgerskab, og fremvist forsvarligt Mesterstykke. Der opstod derved de med København associerede Lav. Dette havde i Virkeligheden en ikke ringe Betydning, idet Svende fra Provinsen nu skulde regnes for Lavssvende og kunde rejse, baade i Riget og udenlands, og tage Arbejde uden at blive forment Adgang. Lavene udvidedes nu fra at være et særlig københavnsk Fænomen til at omfatte hele Landet, noget de københavn­ ske Haandværkere saa paa med alt andet end Glæde. Kun for Mestre og Svende, der kom fra Byer, hvor der intet Lav var, var Tilgangen lukket. En Svend, der kom fra et saadant Sted, maatte først staa en vis Tid i Fo r­ bundt, før han kunde faa Adgang til at nyde lige Ret­ tigheder og Løn med de »rigtige« Lavssvende. Paa samme Maade som Mestrene, havde S v e n d e n e deres Organisation, Broderskabet kaldet. Dette, der havde Lavskarakter, var i lige saa høj Grad en Tvangsorgani­ sation som Nutidens Fagforeninger. Paa den anden Side tilhørte Datidens Mestre og Svende samme Klasse. Fler­ tallet af Svendene havde oprindelig Haab om selv at blive Mestre, hvorved Klassekampsmomentet gjorde sig min­ dre stærkt gældende. Svendeorganisationerne var af fuldkommen internatio­ nal Karakter med et vist Ceremoniel, der hørte »Zunften« til. For overhovedet at faa Lov til at gælde for »ærlig« Svend, var det nødvendigt, at en Lærling lod sig gøre til Svend »paa gammeldags Maner« med Behøvlen eller hvad der nu hørte Faget til. Det hjalp ikke, at Forordningen