HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
106
Staten og Lavene
Juni 1729 alle Slags Mestre Lov at nedsætte sig i Køben havn »uden at have med Lavsmestrene at bestille« og vinde Borgerskab uden videre Bekostning, naar Byen var opbygt. Den fordrede Dokumentation skulde overvaages af Ma gistraten, og da denne var Lavene ikke saa lidt mere be- vaagen end Kancelliet, betød det i Praksis ikke saa meget, og der blev stadig uddelt Frimesterbevillinger. De Re formerte havde i Følge deres Privilegier af 15. Maj 1747 Ret til øjeblikkelig Optagelse i Lavene, eller hvis de ikke ønskede det, til med egne Hænder at arbejde som Fri- mestre. Ved Fdg. af 3. Marts 1756, 23. April 1761 og 1. September 1762 reguleredes Omkostningerne ved Ind trædelsen. Ved Fdg. 1761 udvidedes Frimesterskabet derhen, at Frimestre kunde faa Bevilling til, hvis Ar bejdets Beskaffenhed krævede det, at holde en Dreng eller Haandlanger. Denne Forordning blev i det store og hele fulgt, indtil Haandværkerforordningen af 1800 atter udvidede Frimesterordningen paa Lavenes Bekostning. Gennem det 18. Aarhundrede var Lavsinstitutionen sta dig paa Retur, og jo mere den sank i Anseelse, desto mere pukkede den paa sine Privilegier og opretholdt gamle stiv nede Former, der hørte Fortiden til. Ved at begrænse Tilgangen, at gøre Kredsen lille, søgte Mestrene at stampe imod den økonomiske Udvikling, og bidrog derved under den tiltagende Produktion selv til at gøre Lavene mere betydningsløse. Indtil det 18. Aarhundrede var de hovedsagelig be grænset til København, Helsingør, Aalborg, Aarhus og Odense, selv om enkelte af de andre Provinsbyer begyndte at komme med. I mange Købstæder var det ikke muligt at oprette saadanne, idet der kun var tre til fire Smaanrestre. Den 25. Juni 1718 fik Københavns Magistrat Befaling til at modtage de Mestre, der vilde i Lav, saafrem t de havde gjort Mesterstykke i Odense eller andet Sted, »hvor Lav er«.
Made with FlippingBook