HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

92

Staten og Lavene

selv om man var imod deres Prisaftaler. Der var mange Grunde for dem dertil. Først og fremmest sikrede Lavsordningen dem Herredømmet i Raadene, idet Haandværkerne var udelukket med den Begrun­ delse, at de ikke kunde sidde i disse, hvis Pligt det var at overvaage, at Lavene i deres Prisansættelse traf Ret og Billighed. Dertil kom, at havde man ikke Lav, nedsatte der sig en Række Haandværkssvende, der ikke svarede Skat og Tynge, hvorved Skattetakseringen kom til at hvile haardere paa de skatteydende, hvis Kreds da blev mindre, og fra et Købmandssynspunkt var Lave­ nes Stagnation heller ikke nogen større Ulykke; man kunde jo altid udefra skaffe sig de fornødne Varer. Naar de danske Haandværkere ikke selv fremstillede saadanne,. faldt der som Regel en større Handelsfortjeneste af. End ­ videre maatte Købmandsstanden som Helhed være imod Kongens Manufakturpolitik, der var Hovedaarsagen til alle de lavsfjendtlige Foranstaltninger. Da denne havde den største Indflydelse i Raadene, støttede de ganske n a ­ turligt Lavene i deres Bestræbelser for at omgaa de konge­ lige Forordninger. Ogsaa direkte ydedes der dem Bistand gennem talrige Protester mod Forbudene og Monopo­ lerne. Trods al Kongens Møje blev Resultatet af hele hans Politik over for Lavene derfor ikke saa stor, som han sik­ kert selv havde ventet. Da han imidlertid allerede i Slut­ ningen af 1620’erne var klar over, at »Manufakturpoli- tiken« i første Omgang var slaaet fejl, tabte man ogsaa fra Kronens Side Lysten til at forfølge Lavene med Baal og Brand. De fik derfor efterhaanden Lov til at leve deres eget indre Liv under mindre kontrollerede Former end hidtil. Dette hang maaske ogsaa sammen med, at Kongen nu stadig maatte henvende sig til Byerne for at anmode om Forstrækninger til Dækning af Udgifterne ved hans militære Politik, og i Raadene var Haand-