HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 93 værkernes Indflydelse siden 1625 stadig stigende. Man satte derfor Kikkerten for det blinde Øje, ialtfald over for de store Købstæder; hvor Haandværket betød mindre, haandhævede man langt kraftigere Forordningerne. Dels var der mindre at risikere, dels var det af Betydning for Haandværkets Vækst i saadanne Byer, at der blev lagt saa faa Hindringer i Vejen som mulig for de Mestre, der vilde nedsætte sig. Paa endnu et Punkt greb Kronen ind over for Haand­ værket. Man afgrænsede skarpt Haandværkernes Virk­ somhed til det rent haandværksmæssige. Det var dem ellers i de større Byer forbudt at drive Han­ del, da denne udelukkende var forbeholdt Købmæn­ dene, medens dette ikke lod sig gennemføre i de smaa. Imidlertid er der næppe Tvivl om, at denne Be­ stemmelse er blevet overtraadt; den 19/8 1636 udgik der saaledes Forbud imod, at Haandværkerne i Odense drev Handel. Med Lavenes Ophævelse 1613 bortfaldt tillige den rent lavmæssige Beskyttelse, som Kronen tidligere havde ydet Købstadhaandværkerne. Dette gav sig Udslag i, at den Række Forbud, der tidligere var udstedt mod Landsby- haandværkerne, der flyttede til Byen, helt ophørte; nu stilledes der blot den Betingelse, at de skulde søge Borger­ skab. Kronen greb dog ogsaa efter 1613 regulerende ind. I en Del Provinsbyer bestemmes Antallet af Bagere, Skræddere, Skomagere og Snedkere. Lavenes Ophævelse maa derfor ikke opfattes som en fuldstændig Frigivelse af Haandværket, der stadig var underlagt Statsmagtens Kontrol. Forholdsvis roligt gled Tiden for Lavene i Christian den Fjerdes sidste og Frederik den Tredies første Rege- ringsaar. Den økonomiske Misère, Landet befandt sig i, gav dem gode Kaar. Initiativet var slaaet ned; til atter