HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene

91

Det var en absolut Nødvendighed at skyde en Bresche i Lavenes Magt, saafremt alt nyt ikke skulde lukkes ude. Da Chancerne for at faa et fortrinligt fremmed Haand- værkerelement til Landet frembød sig, satte Christian den Fjerde al Kraft ind paa at skabe Betingelser for dets Op­ tagelse i det danske Samfund. Gennem Forordninger om Lavene lykkedes det at faa en værdifuld Forøgelse af Haandværkerstanden. Der er næppe Tvivl om, at de fremmede Haandværkere var en økonomisk Gevinst for Landet, selv om Kongens Planer med Hensyn til deres Indsats var fantastiske og forvirrede. Linierne i Kongens Lavspolitik var derfor trukket rigtigt og klogt op. Paa den anden Side regnede han ikke med, at vel vilde de fremmede gerne se Lavenes Magt brudt, for at de selv kunde slippe ind, men var de der først, ønskede de dem opretholdt. Ogsaa Svendene vilde have Lav, idet en ærlig Gesell holdt det for en Skam at arbejde et Sted, hvor der ingen var. I Tiden til omkring Enevælden fulgtes officielt Forordningerne fra 19/6 1613 til 26/8 1622, hvis Bestemmelser indgik i Recessen af 27/2 1 643. Det var dog ogsaa kun officielt. Man maa ikke tro, at Lavenes Ordning nøje kom til at svare til Forordningernes Bogstavlyd. Det var saa langt fra Til­ fældet, fordi Magistraterne, der skulde konfirmere de­ res Vilkaar, ikke holdt sig den kongelige Befaling efter­ rettelig. Vi finder derfor en Række Lavsbestemmelser, der imod Forordningen indeholdt Krav om ægte Fødsel, Læ­ rebrev og Mesterstykke; andre gik endda endnu videre. Som kommunale Myndigheder maatte Magistraterne være mod Lavenes Afskaffelse. Disse havde givet By­ samfundet en fast Struktur, som gjorde det overskueligt og let at administrere. Desuden var Haandværksmestrene ikke uden Indflydelse i Raadene, og de var selvfølgelig interesserede i at opretholde Lavene. Ogsaa det domi­ nerende Element, Købmændene, ønskede dem bevaret,