HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

•90

Staten og Lavene

nes Nedlæggelse har betaget«, hedder det i Forordn in­ gen, da maa ved Haandværkssammenkomster aldeles in­ tet sluttes om Varernes Køb og Salg, uden dette sker efter særlig kongelig Befaling. Til Gengæld skal Haandvær- kerne ogsaa beskyttes mod Optrækkeri fra anden Kant, idet der paalagdes Byernes Magistrater at sætte Takst paa fersk Oksekød, saltet og tørret Fisk, tyndt 01 og groft Brød. Den 26/8 1622 udstedtes en Række Friheder til dem, der vilde bosætte sig i Købstæderne, ogsaa Udlændinge. Det første Aar, de var etableret, skulde de ikke svare borger­ lig eller kongelig Tynge. Særlig privilegeret blev de, der forarbejdede Manufakturvarer af Uld, Bomuld, Silke eller Kamelhaar, Svær, Harnisk, Pistoler, Musketløb og Spo­ rer. Disse Haandværkere fik 6 Aars Skattefrihed. Hvis de kom ind i Riget inden 3 Aar efter Forordningens Ud­ stedelse, maatte de, naar de havde Lyst, atter drage bort uden Afkortning i deres Formue og maatte gøre Testa­ mente til Fordel for deres Børn. Samme Dag udkom tillige en Forordning om, at Haandværkere, der kom ind i Riget, ikke maatte fortræ- diges. Hos mange »fornemme« Nationer brugte man ikke Lærebrev mere, siger det kongelige Brev, og et saadant maa heller ikke af fordres her. Den i Følge Forordningen af 10/12 1621 foreskrevne Antegnelse hos Oldermanden skal nu helt bortfalde. De Haandværkere, der ønskede at nedsætte sig, skulde blot lade deres Navne indtegne hos Borgmestre og Raad og tilsende Oldermanden en Meddelelse derom. Som man vil se, er Kongens Stilling overfor Lavene nøje bestemt af hans merkantile Synspunkter1). Der er ikke noget specielt planløst i hans Lavspolitik, som det er den gængse Opfattelse blandt danske Historikere2). *) Erslev: Aktstykker. I. p. 212, 219. Det fremgaar heraf, at det er Kongen, der er primus motor i hele denne Lavspolitik. 2) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, p. 71.