HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

536

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard

Og hvad kunde der ikke hænde »den norske Præst«, som han benævnedes i Menighederne! En besynderlig Casus med en ung Kone i Utterslev, som med sine gruelige Bespottelser mod Guds Søn og alt det, som helligt er, har gjort mig varm i Hovedet og [skaffet mig] vaagne Nætter; naar hun begynder, løber alle ud af Stuen og lader mig ene; det er ingen Hjernens Forvildelse, thi Talen er altfor rask og sammenhængende dertil, hendes Instancer og Indsigelser argumentatio. Naar Paroxysmus er over, taler hun efter sin Kundskab gudeligt og beklageligt, alt om den onde Aand; derimellem skriger Ihun], hviner, bider sin Tunge, bliver mørkerød i Ansigtet, spytter os i Øjnene, spot­ ter Gud og sin Frelser, kalder paa Djævelen o. desl. Begyndelsen skal være kommet deraf, at hun udi en Beskyldning af sin vrede Fader skal have paa Løgn ønsket, at Fanden maatte fare udi hende; 2 Timer derefter begyndte hun at te sig underlig; alt dette bekender hun selv, naar hun er rolig, raabende: Ser jer nu i Exempel paa mig! Ikke desto mindre saa holder jeg det langt fra ikke for nogen Satans legem lig Besættelse, men for det, som har en værre Følge med sig: en forsætlig og frivillig Overgivelse udi nogen uren Absigt. En stor Forbitrelses-Feber er begyndt, og i den vil hun revangere sig og sætte alle i Huset i Forskrækkelse, menende at kunne, gøre det om igen en anden Gang, naar hun har naaet sit Øjemærke; den Mistanke har jeg, at Sagens Grusomhed er bestilt, og bedrøves over, at Følgerne vil blive værre for hende, end hun tænker, og den onde Aand be­ svære hende virkelig paa det sidste. Herren redde os! Senere skriver Hersleb: Vores smaa Sager er nu i den største Gære og lægger Byrder til m ine Byrder; af Stedet kan jeg ikke komme for at tale med D. H. Kvægsygen har gjort rent Bord hos mig, Fol­ kene er syge i Gaardene og i Sognene, Mandtallene til hvert Maaned, en gal Degn og Skoleholder kan dog skaffe en noget at tænke paa udi min liden Kreds; jeg forundrer mig, at saadant møder mig paa min Alderdom. Mit Hus er fornemmelig og udi slet Omstændighed, alle mine Børn og 2 Fruentimmer er syge af F r i s l e r , og vores lille Christopher udi saa ynkværdig Tilstand, at han ikke uden vaade Øjne kan beskues; der gaar som en P il gennem mit Hjerte, naar jeg hører hans Jammer; i vore Tanker er