HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard 537 han forloren; Gud ved alting; det smerter os meget at over­ levere et saa haabefuldt Barn til Æderne; jeg bekender, at jeg med Job falder paa Jorden af Skrøbelighed. Frislerne kom kun lidt til Syne, men blev straks usyn­ lige, Feberen holdt ved til 7’ Dag, nu er Kroppen saa hoven og øm, at man ikke kan røre ham. Ak, ak! Jeg kan ikke skrive mere, thi jeg er syg. 1766 rasede Sygdommen i Sognene. Vi have været mange syge, bleven friske og syge igen, og en Del af de friskeste ere bor'tdøde. Jeg var kommen til Kø­ benhavn udi forgangen Uge, men blev hentet strax tilbage, thi de holder det ikke for nok, at jeg besøger og betjener dem i deres Svaghed, men jeg skal og staa hos deres Seng, naar de dør. Vi har efter min indstændige Begæring faaet Stads-Fysikus Wandler ud til os at besøge vore syge, som i Hast tog saadan Overhaand med Blodgang, at de bedste Bønder, som jeg ansaa for de sundeste, var gaaet til Sengs, og hvor det kom ind udi en Slægt, gik det rundt om i samme og sprang fra den ene By til den anden, blot fordi de havde besøgt de syge. Fader, Moder, Datter, Datters Mand og Barn var syge i Utterslev udi eet Hus, deraf døde de gamle udi een Uge og stod i een Grav. 3 Gaardmænd, som vare Brø­ dre, alle døde udi 6 Uger i en By, Husum. Jeg har mærket, at de sundeste, som have det sødeste Blod, staa med Fare udi denne Forraadnelses-Sygdom, som gemenlig slutter med en raadden Tunge. Wandlers Kur slaar vel ind og hans Plaster eller Latverge slaar temmelig vel ind, naar den bliver i Tide appliceret. Gud hjælpe os at agte paa Tiden, at Her­ ren kan faa det, han søger hos os. Udi mit Hus ere vi nu alle friske, men Børnene have været syge. Nu blev Hersleb imidlertid syg for Alvor, lians Sygdom varede ca. 1 V Aar, og egentlig kom han sig aldrig. »Det værste for mig er, at jeg ikke kan gaa endnu uden Kæp, som forhindrer mig at gaa op ad Trappen,« skriver han. 1767 søgte han Præstekaldet ved Vor Frue Kirke i Trondhjem; Degnen, Mons. Lorenz Holst, var og- saa Ansøger til samme Post. »Det var ilde, at vi to skulde saa lige drages om Stykket,« siger Hersleb. •