HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard

neske kunde berede Sognet og Præsten, giver følgende Beretning: Omskrevne Sara Andersdatter, tvende Gange udi sit Ægteskab besvangret, hvorover hendes rette Mand fra hende er undveget, har forlængst været af mig antaget til Præpara­ tion for at kunne antages til puhlique Absolution, men udi Præparationstiden melder hendes Værtinde mig, at hun atter lever udi et liderligt Levned med en ærkeliderlig Per­ son, Soldat Peder Vanløse, at han kom ind til hende om Aftenen, før Dørene blev lukt, forblev hos hende om Natten, og Værtinden selv maatte lukke ham ud om Morgenen; der- paa blev hun atter afvist med hjertelig Paamindelse om For­ bedring, men desværre! som vi her maa beklage; hun har ikke standset udi sin Synd, men flyttet fra sin Værtinde, lagt sig ind udi et øde Hus og er bleven en offentlig Hore for enhver, som kommer, og der jeg mærkede, at der ingen Skam eller Blusel mere var for hende, beklagede jeg mig skriftlig for vores Amtmand, hvis Svar jeg først bekom af 15. Februar, hvorudi han melder, at der var givet Ordre til Regimentsskriveren, at hun skulde forvises Byen og Sognet; om hun nu, efter at hun af Øvrigheden er forvist, har meldt sig for D. H., ved jeg ikke. Det er desuden højst beklageligt, at mange, hellers skikkelige og uberygtede Folk, er kommet udi Vanrygte for dette skændige Menneske; det er aldrig før sket i min Tid, at her har været en offentlig Hore i Sognet, som siden denne kom hid. Af denne Beretning behager D. H. at fornemme, hvad Skam og Bedrøvelse bemeldte Sara An­ dersdatter har foraarsaget, og vi skattererer os lyksalige, om hun vil blive sendt fra os. Vi har omsider hørt, at Børne­ kopperne have gæstet Børn, som vi haabe allerede ere resti­ tuerede. Mine Børn derimod har faaet Plage af Byld, sær den mindste, som for nærværende Tid er udi en ynkværdig og lamentabel Tilstand, thi han har 6 store Bylder paa een Gang at drages med. Jeg og min Kone har aldrig paa een Gang været friske, alt af Bylder, vores Jomfru ligeledes paa sine Hænder, saa vi har lært, at Bylder har smittet andre; endnu gaar jeg med en paa min Mave, hvor den skal højes, som er mig til stor Hinder. Gud har paa denne Maade meget nedbøjet os, som hans faderlige Hjerte igen vil glæde os efter de Dage. Sygdom har vi ogsaa paa vore Heste.