HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard

534

baade belyser Tiden og viser hans Naturel. Han skriver f. Eks. om en Mand fra Vanløse, som blev begravet paa Brønshøj Kirkegaard: »Et større Skarn er ikke kommet til Jorden, sit Folks Forræder, der glæder sig over at gøre ondt som Djævelen.« Dette frygtelige Skudsmaal refe­ rer sig til en Sag angaaende Landgilde fra Vanløse, hvor omtalte Mand gik mod de andre Bymænd, hvilket fo r­ modentlig ikke har været til deres Gavn. Foruden Sognets egne Folk er en Mængde Soldater bleven viet i Brønshøj, og endnu flere udlagt som Barne- fædre — uden at lade sig vie. Ofte skriver Hersleb: Besvangret af N. N., aftakket geworb. Soldat og bort- rømt; ja, Piger og Karle i Præstegaarden kunde det gaa galt for. Hvad Under, at Præsten har været gram i Hu; aabenbart har han gottet sig over to, der tjente hos ham, og som vilde ægte hinanden, da hun var frug t­ sommelig. Men Pigens Forældre, der var »formaaende« (formuende), satte sig derimod. »Altsaa har de forregnet sig,« skriver Præsten. Ret sjældent hændte det, at Bruden mødte som Mø i Kirken; dog maa man huske, at med Trolovelsen ind ­ lededes ofte Samlivet. Hersleb skriver: »Pigen Maren Jensdatter var et Exempel for hendes Køn, idet hun ikke nogen Nat siden Trolovelsen har været i Fæstemandens Hus«. Præsten har aabenbart ikke tænkt paa, at saa kunde h a n jo have været i hendes Hus. Det maa ogsaa have været en penibel Situation, naar det anføres samme Aar, at Karen Andreses Datter nær havde gjort Barsel i Kirken; »saa ulig er denne den for­ rige Brud, som var Mø, men denne en Skøge.« Da Hersleb begraver en ung Mand, der var omkom­ men i det store Snefog mellem Brønshøj og Vanløse, skri­ ver han: Sandelig denne var et retfærdigt Menneske og Guds Søn. Et ganske godt Indblik i, hvilke Kvaler blot eet Men-