HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

529

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard

forligte, og at det blev fastslaaet, at »Præsten skulde nyde, hvad en Præst bør have af Sognet, deriblandt Tien­ den til Brønshøj Præstegaard, med al anden præstelig Rettighed, medens Biskoppen derimod skal nyde og be­ holde selve Præstegaarden med al dens rette Tilliggende til en Ladegaard —1 undtagen fjerde Parten af de Jorder og Ejendomme, som til samme Brønshøj liggendes er, af hvilke Mattis Hansen skal nyde Brugen og beholde til sit Underhold, saalænge han er i sit Embede«. Biskoppen havde bl. a. gjort Fordring paa Tienden; men heri fik han altsaa ikke Medhold. Om den Præstegaard, som er gengivet paa Billedet, er der ikke meget at oplyse. Den er for længst forsvun­ den, og Meddelelser af nogen Betydning 0111 den forelig­ ger der ikke. Naar Biskoppen talte om Præstegaarden, kaldte han den Gaarden, »som kgl. Majestæt har for­ lenet til mit Embede«. Præsten i Brønshøj beboede den, men var egentlig kun Kapellan for Biskoppen i Køben­ havn. Selve Brønshøj Præstekald var tillagt Biskopper­ nes Enker, men Præsten skulde ogsaa leve af Kaldet, og dette Levebrød har maaske til Tider været smal Kost. Efter det gamle Billede at domme, har Præstegaar­ den og dens Have indtaget hele Terrainet fra Kirkegaar- den hen til Frederiksisundsvejen, ogsaa den Del, hvor Kroen nu ligger. Kroen har altsaa ikke været der paa Karl Gustavs Tid, men er senere kommetn til. Godt en Snes Aar efter Svenske-Krigen findes den omtalt paa samme Sted, hvor den nu er. Bispen vilde gøre gældende, at dens Grund hørte til Præstegaarden, men fik ikke Medhold. Grunden var Gadejord og havde ikke før baa- ret noget Hus. I Aaret 1736 blev Hieronymus Aaschou Præst i Brønshøj. Han fandt ved sit Komme til Byen, at Præste- gaardens Bygning var ganske brøstfældig og tildels ned­ falden, saa at den ikke kunde sættes i Stand for under