HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

530

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard

4—500 Rdlr. foruden det Gaardfæld, som var givet af Formandens Stervbo. Han søgte derfor Kongen om, at han maatte faa Præstegaarden til Residence paa det Vil- kaar, at Bygningen maatte tilhøre ham, og han og hans Efterkommere for Præstegaarden maatte nyde Betaling ligesom for enhver anden Præstegaard. Biskop Chr. Worm gik gerne ind paa Ordningen, og 3. Maj 1737 fik Præsten Brønshøj Præstegaard overladt imod at betale til Ohristianshavns Børnehus 100 Rdlr. Brønshøj Præste­ gaard var fra da af Præstens og ikke længere Bispens Gaard. Senere i Tiden synes man dog atter at have glemt det. I hvert Fald søgte Præsten M. B. Møller i 1822 Sag med Biskoppen for at faa sin Bekostning ved Præstegaar- dens Istandsættelse refunderet. Den var da igen næsten nedfalden. Med Henvisning til den fra 1737 af Kongen udstedte Skrivelse vandt Biskoppen dog let sin Sag. 1836 overtog en ny Præst, E. H. Giasen, Sognekal­ det i Brønshøj og satte paa egen Bekostning Præstegaar­ den i Stand. Den var da paa 78 Fag, Entré og 9 Værel­ ser foruden alle nødvendige Stuer til Bryggers, Køkken, Spisekammer, Folkestue, Mælkestue, Rullestue, alle med Fjælegulve. Desuden var der i Sidehusene Stalde, Karle­ kammer, Selekammer, Vognremise o. s. v. Assurance­ summen var 5400 Rdlr. og Indløsningssummen 466 Rdlr. 4 Sk. Saalænge Brønshøj Præstegaard stod, var den P ræ ­ stebolig paa lignende Vilkaar som Landets øvrige Præste- gaarde. Præsten maatte efter almindelig Sædvane søge Gaardfæld hos Formanden eller dennes Arvinger til at dække Udgifterne ved Bygningernes Istandsættelse. Først ved Aarhundredets Udgang forsvandt den gamle Præstegaard. Om en af Præsterne kort før Svenske-Krigen ved man en Smule. Præsten er Niels Jacobsen (udnævnt 1643, maaske