HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

528

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard

ket paa Prædikestolen«. Det skulde naturligvis fornyes, men i 1816 er det endnu ikke sket. Der er ogsaa andre Minder om Englænderne at notere fra Brønshøj Kirke. 1808—-16 sad der i Kirken nogle gamle, brøstfældige, for­ brændte, sorte og mørke Vinduer. Ogsaa Hegnet om Præstegaardshayen var forbrændt. Begge Dele er sikkert de engelske Soldaters Værk. Som de gjorde andre Steder omkring København, har de rimeligvis tændt Baal paa Kirkegaarden saa nær op ad Kirken og Hegnet om Præ- stegaardshaven, at Ilden har fænget baade i Kirkens Vin­ duer og i Hegnet. Selve Kirken benyttede Englænderne til Materialhus, saalænge de laa om København, og Guds­ tjenesten var suspenderet i denne Tid. Der er forøvrigt ingen Grund til at skrive mere om Kirken, da der ikke foreligger nye Oplysninger om den, og det er saa let at finde, hvad man ved am den. Pastor Hersleb omtaler ogsaa, at Kirken har et anseeligt Vaa- benhus paa Sydsiden. Det ses paa Billedet, og er først i nyere Tid blevet afløst af det nuværende Vaabenhus. F ra gammel Tid har Brønshøj ligget under Sjællands Biskop som Annex til Vor Frue Kirke i København, og Præsten derude var Biskoppens Kapellan. Præsten havde Præstegaarden i Fæste og svarede Afgift af den til Bi­ skoppen. Allerede paa Reformationstiden gav denne for en Præstegaard usædvanlige Stilling Anledning til Uenig­ hed mellem Præsten i Brønshøj, Mattis Hansen og Biskop Dr. Peder Palladius om, hvad der maatte tilkomme hver af dem af Embedets Indtægter. Rimeligvis var det Mat­ tis Hansens Udnævnelse til Præst, der gav Anledning til, at Spørgsmaalet blev rejst. Tirsdag efter 2. Søndag i F a ­ sten 1539 blev i den Anledning foranlediget en Sammen­ komst paa Københavns Slot mellem forskellige Herrer, deriblandt endogsaa Bugenhagen, tilligemed Biskoppen og Præsten. Sammenkomsten førte til, at Bispen og Præsten blev