HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Fra Brønshøj Kirke og Præstegaard 527 Naar den trods den daarlige Forfatning fik Lov til at staa, har det nok sin Grund deri, at den var Ligkapel, det vil sige Begravelses-Kapel. Der har været hensat Lig­ kister dér, ligesom Tilfældet var inde i selve Kirken, un ­ der Kirkens Gulv. For disse Kisters Skyld har man maat- tet lade Huset staa. Det eksisterede endnu i mange Aar. I Herreds­ provstiets Protokol vedrørende Synsforretninger over Kirker og Præstegaarde i Smørum Herred findes Side­ bygningen saaledes omtalt. Ved en Synsforretning i 1808 anker Synet over, at Brønshøj Kirke er for mørk. Synet ønsker indsat et Vindue i Kirkens nordre Væg; men det kan ikke ske »(formedelst den der udenfor værende Byg­ ning«. Dens halve Del er et aldeles unyttigt Begravelses- Kapel med nogle sammenfaldne Ligkister, hvori gemmes nogle Benknogler. Synet mener, at de straks bør ned­ graves. Den anden halve Del af Sidebygningen bruges som Materialhus, men er ligesaa unyttig. Hele Huset burde — hedder det — aldeles nedbrydes, hvilket kan ske uden Skade for Kirken. Materialierne vil kunne ind­ bringe nogle Penge, som kunde komme til Anvendelse, naar det omtalte Vindue skulde anskaffes og indsættes, og Kirken tillige forskønnes. Aaret efter, i 1809, meddeles det. at Kancelliet har tilladt at anvende Materialierne paa den foreslaaede Maade, og der tilføjes, at Kirkens Patron, Biskop Munter, allerede ha r bestilt Haand værks folk til at begynde Repa­ rations-Arbejdet umiddelbart efter Synsforretningen. Denne fandt Sted i September 1809. og inden Aarets Ud­ gang er Kapellet og Kirkeladen sikkert forsvundne. Side­ bygningen, hvis Gavl ses paa Billedet, har altsaa staaet i over 150 Aar. I samme Synsprotokol — kan tilføjes — omtales og- saa, at Fjenden i 1807 »har borttaget Overtrækket over Beklædningen paa Prædikestolen«, senere siges »Betræk