HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Overlandbj'gmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 473

som maa have siaaet temmelig grelt til Murenes hvide eller graa Bundfarve. Saa mærkeligt dette end maa fore­ komme os, er det en Kendsgerning, at mange Bygninger i København, ikke blot private, men ogsaa offentlige, paa Frederik IV.s Tid var bemalede med grelle Farver. Det saakaldte Generalkommissariat i Størrestræde (Hol­ mens Kanal), som brændte i den store Brand 1795, var malet gult overalt, hvor Sandstensornamenter traadte frem af Murværket. Og det er sandsynligt, at ogsaa F re ­ deriksberg Slot har været bemalet paa lignende Maade. I den nyeste Tid har Fagaderne igen faaet en gul Farve, men rigtignok paa den modsatte Maade, idet Murfla­ derne er gule, medens Vinduesindfatningerne har Stenens graa Farve. Sammen med Slottet var ogsaa de 7 Fløje blevet fær­ dige, som omgiver den ottekantede Slotsgaard; men de var dengang kun i eet Stokværk. Bygningernes nuvæ­ rende Udseende skyldes Harsdorff, som i 1774, medens Slottet var Enkedronning Juliane Maries Sommerresi­ dens, satte en Etage paa de 6 Fløje og samtidig fjærnede Portbygningen og skabte den aabne Indkørsel mellem to smaa Pavilloner. Den 11. Oktober 1722, paa Kongens Fødselsdag, fik Slottet sit nye Navn Fredensborg'.1). Paa dette Tidspunkt lader Meier Generalbygmester Ernst »forsvinde fra Scenen« og Krieger træde i hans Sted. Som foran paavist, har Ernst aldrig optraadt paa denne Scene; men det udelukker ikke, at Fagadebehand- Iingen paa Slottets Hovedbygning bærer et vist Præg af *) Navnet Fredensborg forekommer allerede i 1719, da der blev gjort forberedende Jordarbejder og anlagt en Kalkovn, i Amtsfor­ valterens Regnskaber (V. Seeger: Østrup. S. 80). Men i lig n in g s- regnskabet kaldes Stedet Østrup indtil 1722, da Hovedbygningen stod færdig. Det turde altsaa have sin Rigtighed, hvad Andreas Hojer fortæller, at Kongen holdt sin Fødselsdag der i 1722 og tillagde Slottet Navnet Fredensborg, selv om Restemmelsen om det nye Navn er truffet tidligere.