HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

474

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

hans Stil. Ernst havde i sin Ungdom (i 1697) opholdt sig et halvt Aar i Stockholm hos den berømte svenske Bygmester Nicodemus Tessin den yngre, der havde givet Tegning til et stort Slot, som Christian V vilde bygge i Amalienborg Have. Der blev under Tessins Opsyn lavet en stor Model af dette Slot, og Hensigten med Ernst’s Rejse var, at han skulde sætte sig saa godt ind i Kon­ struktionen, at han kunde føre Modellen til København og stille den op igen der. Dette lykkedes ogsaa, men mere kom der ikke ud af Kongens Byggeplaner. Hvad Ernst senere har bygget i København, viser, hvor stærkt han er paavirket af sin svenske Læremester. Selv var han ikke nogen Tessin; men hans større Bygninger, Kancelliet og Frederiksberg Slot, viser dog en smuk og nobel Fagadebehandling. Det var en given Sag, at denne Stil, som havde vundet den høje Bygherres Bifald, og­ saa skulde præge Fagaderne af det nye Sommerslot. Ved de mindre Bygninger, som omgav Slottet, kunde Krieger optræde med større Frihed. Naar de lavere »Nebenbygninger«, som omgiver Slotsgaarden, danner en Ottekant, er det vist Kriegers Idé, thi ottekantede Byg­ ninger var hans Specialitet. Paa Ridebanen, den aabne Plads mellem »Ottekanten« og den lange Staldbygning, byggede han en ottekantet Pavillon, og paa den mod­ satte Side af Slottet en temmelig stor ottekantet Bygning, som blev indrettet til Menageri. Et Minde om denne Bygning er Øen i Marmorhaven, som har bevaret den otte­ kantede Form. Begge disse Bygninger tog Krieger i sam ­ let Entreprise; han var i det hele taget altid parat til at overtage Entrepriser og Leverancer af Materialier og lagde derved Grunden til sin Formue. Paa samme Tid (1722—23) byggede Krieger, ligeledes i samlede Entrepriser det 125 Alen lange Domestikhus Vest for Ottekanten, Gæstgivergaarden (nuværende Store Kro) samt et Par af de smaa Bygninger i Forgaarden,

KØBENHAVNS KOMMUNEZU3LIOTE', r 'n