HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

4 7 2 Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

cember fik Tømrermester Peter Basse en Regning betalt for at have opsat Lanternen over Kuplen. Det var et Ekstraarbejde, som var udenfor Kriegers Overslag. Baade Regningen og Kriegers Attest viser, hvad Meier ikke har bemærket, at Krieger fra først af havde kon­ strueret Kuplen uden Lanterne. Han havde regnet med, at Kuppelsalen, som jo har Højden af begge Slottets E ta­ ger og desuden et Stokværk, som hæver sig op over Taget, kunde faa Lys nok fra Vinduerne i dette Stok­ værk. Men under Opførelsen af Kuplen er man blevet klar over, at Lyset vilde blive for svagt og skumrings- agtigt, hvad man let kan forestille sig, naar man tænker sig Lanternen og Vinduerne i Kuplen tildækkede. K rie­ ger manglede, saa talentfuld og virkelysten han var, endnu i nogen Grad Erfaring. Der var ikke andet for, end at forandre Kuplens Konstruktion. Der blev sat 4 runde og 8 halvrunde Tagvinduer i Kuplen foruden 8 »ordinære Tagvinduer«. Dertil kom saa Lanternen, som afsluttedes med en »vælsk Hue«. Peter Basse maatte og- saa forhøje det Stillads, som var rejst inde i Salen for den italienske Stukkatør Brenno, der skulde dekorere Kup­ len, saaledes at han med sine Svende kunde komme helt op i »die Salette«, det firkantede Rum under Lanternen, som var opstaaet ved Kuppeltagets Gennembrydning. Naar man vil forestille sig Fredensborg, som Slottet stod færdigt i 1722, maa man for det første tænke sig de fire Fløje borte, som Eigtved har tilbygget under F re ­ derik V (1753—54). Dernæst maa man erindre, at det øverste Stokværk oprindelig var en Mezzaninetage, hvor­ over Taget hævede sig mere stejlt end det nuværende. For­ højelsen af denne Etage er sket i 1741—42 under Thuras Ledelse. Endelig maa det fremhæves, at Farvevirkningen var en anden end den lysende Hvidhed, som nu kende­ tegner Slottet. Det fremgaar nemlig af Regnskaberne, at Vinduesindfatningerne blev malet med gul Okkerfarve,