HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

4 3 4

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme

navnlig at tvinge Gilderne ind under kirkelig Kontrol og omdanne dem til kristelige B roderskaber. Men lykkedes end disse Bestræbelser i H jem landet, da kan der næppe være Tvivl om, at Samm enslu tnings­ trangen havde et u h ind re t Forløb hos de frank isk -frisiske Købmænd, der netop paa den Tid drev deres storstilede og dristige Handel paa Nabolandenes Kyster. Den rejsende Købmand var efter Datidens Opfattelse en retsløs Mand i fremm ed Land. Købmændene rejste i F lok og Følge, i H andelskaravaner, og under disse F o r­ hold m aatte det i egentligste F o rstand være en L ivsbe­ tingelse for dem at staa solidarisk i hele deres Fæ rd. Hvis Gildevæsen og Fostb roderskab noget Sted var til­ trængt, var det netop hos disse Købmænd eller merca- tores. Den Beskyttelse, som den enkelte m aatte savne, kunde den sam lede Skare lettere opnaa hos de frem ­ mede Fyrster, baade h an s Tilsagn om F red p aa Marked og Rejse og om M arkedsrettigheder og Retshaandhævelse. Ved at danne et Gilde, hvis B rødre stod solidarisk, med særegne Købmandsvedtægter, kunde de fremmede opnaa større Handelsfordele hos de indfødte Købmænd og Kun ­ der. Men h a r disse Synspunkter været gældende paa M ar­ kederne, da h a r de sikkerlig ikke h a ft ringere Vægt for de Købmænd, der blev Borgere i Torvebyerne, og som dels optog Handelen med Omegnens Bønder, dels ogsaa med de fremmede tilrejsende Købmænd. Tydeligst viser Udviklingen paa dette Om raade sig i E n g l a n d 1), hvor der paa hjem lig Grund, men u tv iv l­ som t ogsaa under frank isk -frisiske Købmænds P aav irk - ning, opstod talrige Gilder, saavel gejstlige Gilder som Købmandsgilder. At de Danske i Eng land følte sig hjemme i hele denne Udvikling, frem gaar b land t andet deraf, at det æ ldste bevarede G ilde-Dokument fra ca. 1045 netop ang a a r en Sjælegave fra en dansk Mand Urky, *) K. Hegel: Stiidte u. Gilden. I, p. 19 flg.