HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme 433 kendskab, som disse Edsgilder fremkalder, og forbyder ogsaa saadanne Edslav, som oprettes i den hellige Ste- p h an u s ’ Navn, o: Julegilder, eller i Kejserens eget eller i hans Sønners Navn. Hvor indgroet Gildevæsenet og Gildenavnet var i den frank iske Bevidsthed, ses af Forsagelsesordene i Daabspagten, der er formuleret i 745: »End ec forsachs allum diabolgelde, o: og jeg forsager ethvert Djævelens Gilde, a: Sam fund. Endogsaa F anden havde sit Gilde. I 852 gentager Æ rkeb iskop H incmar af Rheims fo r­ skellige æ ldre kirkelige Foro rdn inger, rettede mod G i l ­ d e r og B r o d e r s k a b e r (geldonia vel co n fra tria ), og disse m aa kun finde Sted, n aa r de er tjenlige til Anseelse og Nytte og til Sjælens Frelse; de skal frem for alt fremme Religionen ved at bringe Ofre og Lys, Bønner, Sjælemes­ ser, Almisser og and re fromme Gerninger. Men Drikkelag og Gilder med F raadseri, Vellyst, Kiv og Strid, som h y p ­ pigt frem kalder D rab og F jendskab , forbydes. P ræ ster og Gejstlige,' som gør sig skyldige i saadant, skal deg ra­ deres, Lægfolk, Mænd eller Kvinder, udelukkes a f K ir­ ken, indtil de gør Bod. Ved Brødrenes Samm enkom ster skal S tridigheder om fo rnøden t jævnes ved Tilkaldelse af P ræ sten. I det 9. A arhund rede findes ogsaa and re lignende Bestemmelser rettede mod Gilderne. Det. som skulde opnaas i disse Sammenslutninger, var vel til Dels de festlige Drikkelag, der endnu i Nutids Sprogbrug betegnes som Gilder, men i endnu højere Grad den indby rdes Støtte, som Medlemmerne tilsikrede h in ­ anden ved Eden, en Støtte, som undertiden kunde antage Form af Sammensværgelse. Gildonierne var med andre Ord en Fo ren ing af de nord iske Hvirvinger og Fostbrødre- lag. Det var Gildevæsenets Vildskud, som de kirkelige og verdslige Myndigheder særlig vilde til Livs, og m an søgte