HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme

4 3 5

der havde skænket en Gildehal til Gildet i A b b o t s b u r y og gav Gildet dets Skraa. Købmandsgilderne (gilda mer- catoria) nævnes i de engelske Kongers Købstadsprivile­ gier allerede fra det 12. Aarhundrede; de synes at være ældre end Privilegierne, og hver By havde sit Gilde. I D a n m a r k spillede de f r i s i s k e K ø b m æ n d en betydelig Rolle i det 9. A arhundrede, og vore ældste Købstæder, R i b e og H e d e b y , h a r utvivlsom t deres Op­ rindelse fra de frisiske Købmænds Markeder. Det synes derfor uundgaaeligt, at det frisiske Gildevæsen ogsaa maa være blevet ind fø rt til disse Byer i tidlig Tid og derfra til de øvrige Købstæder, efte rhaanden som de opstod. Den frisiske og vesttyske Indflydelse paa Gildevæse­ net i Norden spores ogsaa i S i g t u n a r u n e s t e - n e n e , der taler om F risernes Gildebrødre, og i S a x e - g i 1d e g a d e n i L u n d , hvor de tyske Købmænds Gildehus m aa have ligget allerede i tidlig Tid. Denne frisiske P aav irkn ing m aa saa meget desto let­ tere have kunnet finde Sted, som m an igennem H v irv in­ ger og Fostb rød relag ikke stod fremmed for de Begreber, der var Gildernes Kærne. Netop T ilknytningen til de fra n ­ kisk-frisiske Fo rho ld gør det fo rklarligt, hvorfor Gilde­ væsenet i D anm ark var fast fo rbundet med Købstæderne, og at det ældste danske Gilde, der kendes, netop fandtes i Hedeby. Det er forøvrigt rimeligt at antage, at Forbindelsen med Eng land i Knud den Stores Dage ogsaa h a r h a ft In d ­ flydelse paa Udformningen af Gildevæsenet i Danm ark. Knud Lavcird havde været O ldermand for det saa- kaldte H e z 1a g h i Hedeby, og dets B rødre hævnede i 1134 han s Mord p aa Kong Niels. I Slesvig Bys ældste S tadsret nævnes G ildebrødrene som E d s b r ø d r e , f r a- t r e s c o n j u r â t i. Ligesom Olaf Kyrre fo rand rede Hvirvingen i N i d a- r o s til det »mikli gildi«, saaledes er vel ogsaa i D an