HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

432 De københavnske Gilder og deres Grundejendomme Ende forblev faste i Jorden, medens de frie E nd er blev løftede op i Mandshøjde og fæstede til et oprejst Spyd. D erunder skulde Fostbrød rene gaa og skære sig, saaledes at Blodet flød og rø r tes samm en i Mulden under Tørvene. Saa fald t de p aa Knæ og svor den Ed, at de skulde hævne h inand en som Brødre, og de kaldte alle Guder til Vidne h e rp a a1) . Den Symbolik, der laa til Grund, synes at være, at de ved at gaa under den snævre Jo rdbue blev rensede og født paany, og blev som Sønner af den samme Moder ved at blande deres Blod. Fostbrødrene, som ogsaa kaldtes B l o d s b r ø d r e eller s v o r n e B r ø d r e , kunde være 4, ja indtil 10 i samme Fostbrødrelag. Man kan med en vis Ret opfatte Samm enslutninger som J o m s v i k i n g e r n e og Knud den Stores T i n g l i d som Fostbroderlag i større Stil. Det er klart, at Samm enslutninger med lignende For- maal, religiøse eller til gensidig Støtte, ogsaa fandtes paa den T id i and re Nationer, og det synes i og for sig ret ørkesløst at ville prøve paa a t udpege en enkelt som Kil­ den dertil. Derimod er det natu rlig t, at Folkenes Sam ­ kvem h a r givet Anledning til gensidig P aav irkn ing ogsaa paa dette Om raade. I det frank iske Rige møder vi saaledes i det 8. Aar- hund rede Sam fund, g i 1d o n i a eller G i l d e r 2), i hvilke de enkelte Medlemmer edelig havde lovet hverand re Støtte, og vi møder den samme Bekæmpelse fra K irkens Side, som vi kender fra D anm ark 500 Aar senere. I Karl den Stores Capitular fra Heristal i 779 forbydes de svorne Gildoniæ, og kun Samm enslutninger for Almisse og for Hjælp ved Ildeb rand og Skibbrud tilstedes. I samme Kejsers E d ik t fra Aachen i 789 taler h an om den D ruk

*) Gisle Surssøns Saga. 2) K. Hegel: Stådte u. Gilden. I, p. 1 lig.