HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme 431 bægret«, o: Bægret til Brages Æ re; han skulde modtage det, aflægge Løfte og siden d rikke af Bægret. Derefter skulde han ledsages til det Højsæde, som hans F ader hidtil havde haft. Han var da kommen til ret Arv. Disse Festskikke var saa indgaaede i Folkets Liv, at de bevaredes efter Kristendommens Indførelse. Minde­ bægrene til Guderne blev afløst af Bægre til Guds og Helgenernes Æ re, og Arveøllet blev til S j æ 1e ø 1. Og da skulde, som Gulathingsloven siger, »Folk indbyde den Præst, som de køber Messe hos, og indbyde ham i det ringeste selv tredie«. Det berettes om Olaf Tryggvesen, at den hellige Mar­ tin af Tours kom til ham i Drømme og sagde til ham : »Det h a r været Skik og Brug i L andet som saa mange and re Steder, at m an giver 01 og indvier Bægre til Thor og Odin og de øvrige Aser, n a a r m an holder D rikkelag eller Gilder. Men nu vil jeg, at Du skal ind rette det a n ­ derledes ved Fest og D rikkelag, n a a r M indebægre skal drikkes, saa at den tidligere Uskik kan afskaffes. Men Du skal nævne til Minde med Gud og h an s hellige Mænd mig i første Række.« Ved det store Gravøl, som Svend Tiugeskæg holdt for sin F ader Harald Oormssøn (B laatand), blev der ogsaa efter gammel Sæd d rukk e t Mindebægre. Første Dag d rak Kong Svend sin F aders Minde. Men da det var drukket, skulde alle Mænd drikke Krists Minde. Det tredie var Mikaels Minde. Det blev ogsaa d rukket af alle Mænd. Man ser, hvorledes Hvirvingsskikken fastholdtes saa- vel i Norge som i D anm ark , og hvorledes der var en jævn Overgang, ikke et sk arp t B rud mellem den gamle og den nye Tid. E t andet Forhold, som var k a rak teristisk for den no rdiske Oldtid, er F o s t b r o d e r s k a b e t . Det blev indgaaet u nd er visse symbolske Ceremonier. Fø rst løs­ nedes et P a r lange Græstørv, saaledes at de ved den ene