HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

4 3 0

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme

i Lund, Spørgsm aalet1) og opfordrede indtrængende Kon­ gen til at forbyde Hvirvinger (sodalitia), som gav An­ ledning til D rukkenskab og til utilbørlige Eds-Lav (con- jurationes) og Sammensværgelser, ja til Mened. De bu rde forbydes baade i Torvebyerne og and re Steder. Det var altsaa Æ rkebiskop Jacob E rlandsens Tanker, der fik Lovkraft i Københavns nye S tadsret i 1294. Men de vakte alvorlig Uvillie i Borgerskabet. Allerede i 1295 kom Misnøjen frem , men m an m aa tte falde til Føje, og Paven bek ræ ftede Forliget den 17. September 1295. Bøl­ gerne gik dog fremdeles højt, og ved N y taarstid 1296 kom det til aaben t Oprør. S tormklokken kald te Borgerne til Vaaben, og de angreb Borgen med Blidekast. De opsatte et K lageskrift til Kongen over Biskoppens Fæ rd og holdt højtidelige Stævner i de fo rbud te Gilder og Hvirvinger, men de m aatte sn art falde til Føje og den 30. J a n u a r 1296 indvillige i frem tidig at betale Jo rdsky ld til Biskoppen af alle Byens Grunde og at overgive til ham alle Grunde, Huse, Klokker, Indtægter, kort sagt alt, hvad der tilhø rte de om stridte Gilder og Hvirvinger2). Samm enslutninger havde fra Arilds T id været kendte i Norden. Allerede i den hedenske O ldtid kendte man h v i r f i n g s d r y k k j u r , K redsdrikkelag3). De hedenske Offerfester fejredes med saadanne Drikkelag, og da d rak man Bægre til Gudernes Æ re. H eim skringla beretter, hvorledes Sigurd Jarl ved Offergildet paa Lade signede det første Horn til Odin. Man holdt ogsaa A r v e ø l efter Slægtens Døde, og navnlig ved Stormændenes Død kunde disse Drikkelag antage storstilede Form er. Den, som holdt Arveøllet, og som skulde tage mod Arv, sad paa T rinnet foran H øj­ sædet, indtil man b a r det Bæger ind, som kaldtes »Brage-

') Langebek, Script. V, p. 594. 2) K. D. I. Nr. 37, 38. *) A. Bugge: Studier over de norske Byers Selvstyre.