HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

DE KØBENHAVNSKE GILDER I MIDDEL­ ALDEREN OG REFORMATIONSTIDEN OG DERES GRUNDEJENDOMME. Af H. U. RAMSING. N e convivia vel sodalicia Hafnis habeantur, j: der m aa ikke holdes G i l d e r eller H v i r v i n g e r i K ø ­ b e n h a v n , siger Biskop Johannes Krags S tadsret af 29. J a n u a r 1294, og den giver denne nøjere Udformning af Forbudet: Da m an ikke alene skal afholde sig fra det onde, men ogsaa fra Lejlighed til ondt, bestemmes det, at der ikke i H a v n af nogen Mand hemmeligt eller aabenlyst m aa holdes nogensomhelst convivia eller soda­ licia, som sædvanlig kaldes G i l d e eller H v i r v i n g, el­ ler nogensomhelst and re Sam linger, der paa nogen Maade kan omgaa denne Bestemmelse eller træde i Stedet for disse Gilder eller Hvirvinger, og hvorved denne sunde Bestemmelses V irkning paa nogen Maade hindres. Men den, som overtræder denne Bestemmelse p aa noget Punk t, betaler 40 Mark, hvo raf Halvdelen til Biskoppen, H alv ­ delen til Byen Havns Borgerskab. Hvis Overtræderen er ude af S tand hertil, udjages han af S taden med Vanære, og han m aa ikke vende tilbage, og den, som med Vidende giver h am Husly, skal bøde 3 Mark. I Biskop Jacob Erlandsens S tadsret af 13. Marts 1254 findes ingen tilsvarende Bestemmelse, men allerede i 1257 rejste Biskoppen, der da var bleven Æ rkebiskop