HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede 3 2 5

»og haver hans Excellence ladet opsætte en magnifique Bygning paa den for Fure Sø liggende høye Banke«1). Slottet er bygget i en meget udpræget Barokstil, med stærke Frem- og Tilbagespring i Fagaderne. Paa Have­ siden, som ses paa Prospektet, er der en bred Midtrisalit og to smallere Siderisaliter, alle indrammede af Kvader - pilastre. Over Midtpartiet er der en Sandstens Balustrade, som bærer 4 Statuer; ogsaa Siderisaliterne krones af De­ korationer i Sandsten. Der er i det hele taget ikke sparet paa Stenhuggerarbejde. Til Gaardsiden, hvor Bygningen har to korte fremspringende Sidefløje, er der over Ind ­ gangsdøren et mægtigt Vaabenskjold, som blev opsat i 1750, da Schulin var bleven Lensgreve. I det indre er der flere smukke Interiører, deriblandt Havesalen, hvis Loft og Vægge er dekoreret i en rig og elegant Rokokostil. I Vægfelterne er indsat franske Ma­ lerier; navnlig lægger man Mærke til to fortræffelige my- thologiske Billeder af I. F. Detroy (gengivne i Mario Krohns Bog om »Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18de Aarhundrede«). I Bibliotheksvæ- relset paa 1ste Sal er Væggene dekoreret med Perspek- tivstykker, som dog ikke er særlig fremragende; men baade her og i flere andre Værelser stammer Dekoratio­ nen fra en noget senere Tid end Havesalens. Da Schulin havde bygget dette smukke Sommerslot, stod det ham i over 16,000 Rdl., og han var derfor ikke rigtig tilfreds med, at han ikke var den virkelige Ejer. Han ønskede at faa Skøde paa Ejendommen, og dette gik Kongen ind paa, men forbeholdt sig dog efter Rentekam­ merets Forslag »Reluition«, d. v. s. Retten til at indløse Ejendommen mod en vis fastsat Godtgørelse. Men denne Ret blev aldrig benyttet. Schulin har kun i faa Aar haft Glæde af sit smukke Landsted. En kold Foraarsdag i 1750 var han taget ud *) Aarbog udg. af Hist. Samf. for Københavns Amt 1918.

Made with