HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

326

Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede

for at se til Ejendommen, og her paadrog han sig — hvis Familietraditionen er rigtig1) — en hæftig Forkølelses­ feber, som faa Dage efter medførte Døden (13. April), kun 14 Dage efter hans Ophøjelse til Lensgreve. Slottets Architekt er ukendt. Dr. Bobé ha r i »Danske Herregaarde ved 1920« gjort opmærksom paa, at Eigtved omtrent paa samme Tid, som Frederiksdal blev bygget, ledede Arbejdet ved en Tilbygning til Schulins Ejendom i København, den gamle Renæssancegaard paa Østergade, som var opført af Rentemester Henrik Müller, senere kendt som Efterslægtsselskabets Ejendom (nu desværre nedrevet). Dr. Vilh. Lorenzen, der har skrevet Teksten til de Opmaalinger af Frederiksdal. som er udgivne i »Tegninger af ældre nordisk Architektur«, finder Lighed mellem Frederiksdal og Amalienborg, og anser det for sandsynligt, at Eigtved er Frederiksdals Bygmester. Men naar man sammenligner Slottet med de Bygninger, som Eigtved har opført i Fyrrerne, f. Eks. Prinsens Palæ, So- phienberg og det nu forsvundne Slot Friedrichsruhe ved Itzehoe, som Thura afbilder i sin »Danske Vitruvius«, ser man, at der er en ret betydelig Forskel i Stilen. Hos Eigt­ ved finder man sædvanlig den lettere og mere diskrete Behandling af Fagaderne, som karakteriserer Rokokoen. Det kan ogsaa bemærkes, at Eigtved sjælden anvender Mansardtag. Den afdøde Architekturhistoriker Fr. Sohiøtt har (i Architekten IV S. 234) foreslaaet Johann Gottfried Rosenberg, en Bygmester, som har udfoldet en betydelig Virksomhed ved Midten af det 18de Aarhun­ drede, men senere gik fuldstændig i Forglemmelse. Schiøtt har paavist, at han har bygget saa fremragende Værker som Berckentins (senere Schimmelmanns), Bern- storffs og v. Dehns Palæer i Bredgade, endvidere Herre- gaarden Margaard paa Fyn og Landstedet Kokkedal i Nordsjælland (S. 332). Han finder Lighed mellem disse x) Personalhistorisk Tidsskrift, 4. R. III, S. 23—24.

K ø b e n h a v n s komm uneb ib lio tek er