HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

324

Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede

den bekendte Rentemester Henrik Müller omkring 1750 gjorde Forsøg paa at drive et Jernværk. Frederik III fandt Behag i Stedet og byggede et lille Jagtslot, samtidig med at Dronning Sophie Amalie paa en anden Del af Hjortholms Gods lod Dronninggaard opføre. Senere til­ hørte Frederiksdal Dronning Charlotte Amalie og efter hendes Død Prinsesse Sophie Hedvig. Møllen var paa denne Tid Papirmølle. Ved Skildringen af Overdragelsen til Schulin sam­ menblander Thura forskellige kongelige Gaver og Naa- desbevisninger. Schulin var ved Aaret 1739 overan- strængt af Arbejde. Foruden den udenrigske Politik maatte han tage sig af Slotsbygningen (Christiansborg), hvor der manglede en fast Ledelse, og han havde tillige megen Ulejlighed med Kongehusets private Sager. Chri­ stian VI tilbød ham da et af de kongelige Sommerslotte som Rekreationssted, og Valget faldt paa Frederiksdal. Ved Resolution af 3. Marts 1739 blev Frederik III.s gamle Jagtslot overladt Schulin til Beboelse; men først 5 Aar efter, den 1. Januar 1744 blev hele Hovedgaarden over­ ladt ham til Benyttelse, dog uden Bøndergodset; det vil altsaa nærmest sige, at han fik Brugsretten af Skovene. Endelig fik han 17. April 1747 Skøde paa Hovedgaarden med alle Herligheder undtagen Jagtretten. Godset ved­ blev derimod at tilhøre Kronen. Da dette Skøde blev udstedt, havde Frederiksdal imidlertid faaet et helt andet Udseende. Schulin maa straks efter den første Overdragelse være kommet paa den Tanke at opføre en ny og mere tidssvarende Hoved­ bygning. Det nye Slot synes at være bygget i 1740—-42. I de Indberetninger, som i 1743—45 blev indsendt fra Amtmændene til Kancellisekretær Jessen-Schardebøll, der havde paataget sig at udarbejde en Beskrivelse over Danmark (som aldrig udkom), læser man, at Schulin har faaet det gamle Lyststed overladt af Kongen paa Livstid