HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

i

309

Dorestad—Hedeby— København

ning af Dorestadmynt), Lund paa Svend Tveskægs Tid ca. 1000, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Odense, Viborg og Ribe under Knud den store 1018—1035, Aalborg og Aar­ hus under Hardeknud 1035—42, Randers under Erik Ejegod 1095— 11031). Oprettelsen af Købstæder maa i de afgiftfattige og myntfattige Tider have været en betydningsfuld Ind­ tægtskilde for Kongemagten. Derfor er der i Løbet af Middelalderen gjort mange Forsøg paa at faa Kilden til at flyde rigeligere, og der er da ogsaa udført Anlæg, som mislykkedes i det lange Løb. Under denne Synsvinkel maa man vistnok se de forskellige Anlæg i Landdistrik­ terne, som i Følge Kong Valdemars Jordebog svarede Midsommergæld. At man senere udnyttede Birkeretten som et særligt Godsejerprivilegium og dannede Birkejurisdiktioner ved Slotte og paa Steder, hvor en Købstad overhovedet ikke paatænktes, er en Sag for sig, der ikke vedkommer den middelalderlige Udvikling. Naar Friserne kunde faa saa stor en Indflydelse, skyldes det den Omstændighed, at da de fremtraadte, var de Budbringere fra den højere frankiske Kultur, ikke alene i de verdslige Ting, men endnu mere i de aandelige, idet hele den Omvæltning, som Kristendommen bragte Danmark og Sverige jo ogsaa fandt Sted ved frisisk Hjælp. Udelukket er det ikke, at Frisernes Indflydelse har strakt sig videre end til Bydannelsen. Rigets Samling og Indførelsen af den nye Tro maa have krævet mange Æ n ­ dringer i det bestaaende. Adam af Bremens Ord om, at Harald Blaatand gav Landet Love, kan næppe tydes an-

x) P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark ind­ til 1146.