HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad —Hedeby—København

310

derledes end at ogsaa Landslovgivningen er ændret paa den Tid. Udviklingen krævede paa mange Punkter en Tileg­ nelse af nye Begreber, ikke mindst paa det kirkelige Om- raade, og medførte derfor, at Sproget maatte optage en Række nye Fremmedord. Var disse end ofte af græsk, latinsk eller frankisk Oprindelse, synes det dog, a t de i deres tillempede hjemlige Form maa være komne til os gennem frisisk. Det skal dog aabent erkendes, at det er vanskeligt at komme til Klarhed paa dette Punkt, idet den senere Udvikling medførte en Tilgang af Fremmed­ ord fra de nær beslægtede Sprog: angelsachsisk og plattysk. Her skal kun gives en lille Fortegnelse over Ord, der synes at være af frisisk Rod. Biskop (frisisk: biskop), Præst (prestere), Provst (pro­ vest), Degn (deken), Munk (munek, monik), Klerk (klerk), Klokke (klokke), Kirke (kerke), Alter (alter, al- tere), Pinse (pinxta), Lejse, o: kirkelig Sang (leysa), Bil­ lede (biletha), Kammer (kamer), Marked (merkad, mer- ked), Foged (foget), Birk (birek), Borger (borger), Ol­ dermand (alderman), Matskap (matscap), Told (tolue), Tolder (tolner), Pund (pond), Pundere, o: Vejermester (pondere), Tønde (tonne), Penning (penning, pennig), Skilling (schilling), Mynt (munt), Mynter o: Myntme- ster (muntere), Pæl (pal, pel), Post, o: Bjælke (post), Mur (mure), Port (porte), Planke (planke), Bolværk (bolwerk).

Medens Markedets Eksistens vel beroede paa de fremmede Købmænds Tilstedeværelse, var det dog ingen­ lunde saa, at disse kun var Frisere. Englændere, Nord­ boer og Vender deltog sikkert tidligt livligt i Handelen;