HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby—København

3 0 8

bindeisen med Frisland paa et saa tidligt Tidspunkt, at der kun kan være Tale om den frankisk-frisiske Paavirk- ning i Stadsretten, og ikke om en plattysk, der jo forøv­ rigt senere fremstod fra samme frankiske Kilde. Købstadslovgivningen eller Bjørkøretten er i de nor­ diske Lande i Udformningen af Detaillerne for Byens daglige Livs Retsforhold sammenpasset med Landsdele­ nes almindelige Ret, om end Straffen for adskillige sær­ lige Købstads- og Markedsforseelser synes strængere ud- maalt. Det kan fastslaas, at Retten til Anlæg af Købstad og Torv med eget Bystyre, eget Ting, Torvefred. Vægt og Mynt og med Midsommergæld (Arnegæld), Told (Forban) o. s. v., har været et kongeligt Prærogativ, der dog af Kon­ gen kunde overdrages andre. De danske Købstæder synes praktisk talt alle at være opstaaede paa Kongelevs Grund. I større Udstrækning end i Tyskland synes Købstæ­ derne at være opstaaede ved Siden af bestaaende Lands­ byer. For de ældre Købstæders Vedkommende er dette næsten en Regel; kun Ribe danner vist en Undtagelse. Vore Landsdelscentre, Viborg, Odense og Ringsted, var vist agerdyrkende Landsbyer indtil den Dag, da de fik et særligt, Midsommergæld betalende Købmandskvar­ ter med Torv. Enkelte Købstæder drev deres Landbrug langt frem i Tiden. Odense faar i Valdemar Atterdags Privilegier, bekræftede af Ohristiern I i 1477, Ret til at skifte sine Jorder efter Landslov og ikke som Strandkø­ bings Jord. Tidspunktet for Købstadens Oprettelse fastsættes i alt Fald ikke for tidligt ved Hjælp af den i den nye Køb­ stad slagne Mynt. Men hyppigt, som for Bispesæderne Ribe og Aarhus, synes denne Tidsangivelse at være for sen. Efter Udmyntningen fremtræder Hedeby som Køb­ stad i Tiden 870—900 (tidligste Udmyntning af Efterlig