HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby—København 307 ter Borgens Anlæg og at den ¡har omfattet Borgen og dens Birk samt Byen Havn. Denne By har været en agerdyr­ kende Kirkeby, den samme, som nævnes i 1043, da Mag­ nus den gode og' Svend Estridsen kæmpede her. Men den har tillige, maaske kun i Sildemarkedets Tid, haft et Marked, Gammel Torv, og maaske nogle faste Boder ved Ladbro. Saxo siger, at Absalon gjorde Byen til » vicus «, o: lagde Vold om den, og gjorde den til Købstad, » merca- torum portus «, a: de fremmede Købmænds Havn. Den fik altsaa sit nye Navn Købmannehavn samtidig med Jordskyldskvarterets og Østergaards Anlæg. Med Kon­ gens Gavebrev som Grundlag, paalagde han M i d s o m ­ m e r g æ l d e n , som endnu blev udredet i 1422 i Følge den da reviderede Stadsret. Af Jordebogen af 1377 ser vi endvidere, at Byen aarlig til Mortensdag betalte 100 Mark Sølv til Biskoppen. Dette maa i Lighed med, hvad der saa ofte skete i tyske Købstæder, betragtes som en samlet Grundskat af den øvrige Bebyggelse, nemlig den Skat, som Biskop Johan­ nes Krag paalagde i 1296. Som det vil ses, er der endnu ved Københavns An­ læg paa væsentlige Punkter fuld Overensstemmelse mel­ lem den frankisk-frisiske Markeds- og Købstadslovgiv­ ning, en Overensstemmelse, der er gyldig overalt i Norden. I Norge kan denne Lighed med Sikkerhed føres til­ bage til Tiden for Nidaros’ Anlæg, men her og overalt i Norden er den, navnlig i Form af Markedslovgivning, utvivlsomt ældre. Der er fu ld Overensstemmelse i Hoved­ linierne i to saa fjærnt fra hinanden anvendte Stadsretter som Nidaros’ og Hedebys. Navnlig i Hedeby knyttes Fo r