HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby—København

290

Der udlægges Torv og Huslodder og gives Borgerne By- fred og Ting under en Foged. I Stadsretten for F r e i b u r g i Breisgau angives de enkelte Huslodders Størrelse til 100 Fod i Længden og 50 i Bredden1). I S o e s t vides en Arealskat udredet af Borgerne i det 11. Aarhundredes Slutning og denne Skat findes i det hele taget ret hyppigt i Byerne paa den højre Side af Rhinen2). Den andrager aldrig mere end et ringe Penge beløb af hver Grund. Jævnsides med den betales Bodeleje af Torvets Boder, Bænke og Stader. Sluttelig bør det ikke lades uomtalt, at i F r i s 1a n d var Lovgivningen for Markederne og Byerne saa langt til­ bage, som Dokumenter kan vise det, formet paa samme Vis, saaledes som det f. Eks. fremgaar af den »W e s t e r - l a u w e r s c h e M e r k e d s r i u c h t « 3). Da Byen S l i e s t h o r p nævnes i 804, maa det efter alt, hvad vi iøvrigt kender til danske Landsbyers Oprin­ delse, formodes, at den var en lille agerdyrkende Landsby paa Sliens Bred. Om den laa syd eller nord for Slien, ved vi ikke. Men i dens Nærhed, i Kongens Ødemark, paa Heden blev der anvist de frisiske Købmænd en Mar­ kedsplads, og den benævnedes simpelthen efter sin Be­ liggenhed »æt h e S um«, o: paa Heden, kalder Ottar den endnu henimod Aar 900. Da Danevirke blev anlagt omkring 810 og sluttede til Slien omtrent ved det Sted, hvor Gottorp Slot nu ligger, kom Markedspladsen til at ligge i »Ingenmandsland«, for at bruge et moderne og kort Ord. Ogsaa dette peger paa dens fremmede Oprindelse; Kong Gotfred havde øjen­ synlig ingen rigtig Tillid til sine fremmede Venner. 0 S. Rietschel. M. u. S. p. 114. 2) S. Rietschel. M. u. S. p.132 ffg. “) S. Rietschel. M. u. S. p. 150. Ph. Heck. Die altfries. Stadt. verfass. p. 106 og p. 368 ffg.