HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad— Hedeby—København

2 8 9

tilstødende Torvebys Retsomraade, saaledes f. Eks. i Q u e d 1 i n b 11 r g1): Det er indlysende, at en bestemt Fastsættelse af det Tidspunkt, hvor Byanlæg blev paabegyndt efter denne Plan, ikke er mulig, idet Tidens Dokumenter kun er be­ varet i utilstrækkeligt Omfang. Men fra en noget senere Tid kan man følge Udviklingen i alle Detailler, ikke mindst i Byerne, der blev anlagt ost for Elben i det hidtil slaviske Omraade. Ældst blandt de bevarede Privilegier synes at være det, der i 888 blev givet H a m b u r g s Ærkebiskop til at oprette Torv i B r e m e n . Da M a g d e b u r g Moritzkloster i 965 fik fuld Ju ­ risdiktion, Mynt og Toldret, fandtes der allerede bosatte Købmænd og Jøder i Byen2). Andre Byer, oprettede under disse Vilkaar i det 10. Aarhundrede, er f. Eks. G i t t e l d e , V e r d e n , K r e u t z - n a c h og W e i n h e i m3). Ved Bygningen af H a m b u r g s Nystad i 1188—89 blev Bygrunden aabnet for fremmede Købmænd (merca- tores), under Tildeling af Torveret (sub judice fori), og Jorden blev inddelt i Huslodder (area), som blev givne Nybyggerne fri for Skat. Der blev ikke udlagt Agerland, men Skov og Græsjord. Byen fik sin Byret efter lybsk Mønster. I Hamburgs Altstadt udredes derimod en »Konigszins« af de enkelte Grunde, som først ophævedes i 12534). Særlig vel oplyst er Forholdene ved Grundlæggelsen ved Aar 1100 af Byen R a d o l f z e l l 5) ved Bodensøen, som blev bygget paa Hovedgaarden Cella Radolfis Grund.

J) S. Rietschel. M. u. S. p. 73 ffg., p. 125 ffg. 2) S. Rietschel. M. u. S. p. 51 ffg. 3) S. Rietschel. M. u. S. p. 196. 4) S. Rietschel. M. u. S. p. 118 ffg. 5) S. Rietschel. M. u. S. p. 110 ffg.