HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad— Hedeby—København 291 Den danske Konge havde paa den Tid kun Indtægter af sit formentlig ret udstrakte Landgods, Kongelevet, hvortil forøvrigt ogsaa Skov og anden Ødemark regnedes, men Landets Byer og Landsbyer betalte vel kun med Na­ turalydelser og Arbejde. Som Betalingsmiddel tjente i nogen Udstrækning umyntet Metal, men af fremmed Mynt kun, hvad der Tid efter anden kom ind over Lan­ dets Grænser ad Handelens Vej. De fremmede Købmænd havde Beskyttelse behov. De søgte den, hvor de bedst fandt den, hos Landets Mæg­ tigste, og de bød til Gengæld de Byrder, som de var vante til fra deres Hjemstavn, Skat, Bodeleje og Told i klin­ gende Mynt. At dette var saaledes, ser vi af de faa Spor og E fter­ retninger, der er levnet os. Dorestadmynter er fundne, om end ikke i stort Antal, i Hedeby, i Birka og spredt over Danmark og Sydsverige, og da Kong Gotfred i 888 gjorde et Togt med Vendernes store Handelsplads Rerik, førte han Købmænd med tilbage til Hedeby og paalagde Rerik en Told. Hvorfra var vel de Købmænd oprindelig komne til Rerik, om ikke netop fra Hedeby? Og allerede den Gang var Kongen fortrolig med den frankisk-frisiske Ind­ tægtskilde, Tolden. Hvorlænge havde den vel da været erlagt af Købmændene i Ribe og i Hedeby? Det var ad de frisiske Handelsveje fra Dorestad, at Ansgcir i 826 søgte til Danmark. Hedeb}^ beskrives i hans Levned som en stor By, hvor Købmænd kom sammen fra mange Kanter, fra Dorestad og fra Sachsland tillige­ med kristnede Danske. Endnu et Par Hundredaar senere taler den angel- sachsiske Krønikeskriver Etlielward om den betydeligste By, som af Sachserne kaldes S l e e s u u i c , men af de danske H e d e b y 1). Denne Meddelelse synes at løse den Gaade, som Byens Dobbeltnavn frembyder, men den sy­ b P. G. Thorsen. De med jydske Lov besl. Stadsretter p. 14.