HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Doren tad—H edeby —København

2 HH

kande udøres i Byen af selve Kongemagten, men som og- saa kunde overdrages Byen eller dens private Jorddrot mod Afgift til Kongen. Borgerne ledede selv Byens Forvaltning gennem en eller flere Oldermænd eller Borgmestre, seniores. bi- slaaede af Raadmænd, consules. Byens Borgere boede paa sraaa, afmaalte Bygrunde,, ndlagie af Jorddrotten, maaske mod en fast, aarlig Jo rd ­ skyld til Jorddrotten af hver enkelt Grund, maaske jord- frit. I senere Anlæg findes ogsaa en fast samlet Jo rdaf­ gift, der betales af Byen til Jorddrotten i Stedet for Jo rd ­ skylden fra de enkelte Ejere. Hver enkelt Husstand maatte desuden ofte udrede en fast aarlig Sum til Gengæld for den Sikkerhed, som Jord- drotten skaffede for Liv og Gods. Selve Torvets Handel belastedes som det sædvanlige Marked med Bodeleje og Told. Til Købmandskvarteret hørte ofte en særlig Kirke, Torvekirken. Til yderligere Sikkerhed blev de vigtigere Byer be­ skyttede af en Borg eller befæstede med Volde og Mure. Ogsaa hertil maatte Borgerne bidrage med Penge eller personlig Tjeneste. De egentlige Torvebyer drev intet Landbrug som Landsbyerne og deres Jorder var ikke udlagt til Ager, men kun til Græs for Borgernes Heste og Kvæg, og saa- danne Torvebyer var opstaaede som selvstændige Ny­ anlæg paa bar Bund. Det Tilfælde forekommer dog og­ saa, at der tildeltes en Landsby Torverettighed, saaledes at den blev omdannet til Købstad. Ofte blev Torvebyerne opførte i Tilslutning til en eksisterende By eller Landsby, der kunde bevare sine oprindelige Jordforhold, ved Dyrk­ ningen al Agerjorden. Men ofte blev dette ældre Anlæg da slet ikke eller først sent inddraget i den umiddelbart