HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad-—Hedeby— København

2 8 7

og Forfalskninger straffes strængt. Til Gengæld betaler Købmændene til Jorddrotten visse Afgifter, mulig en Bodeleje og navnlig en Told. I senere Tider kan Købmændenes Ret til Handel ud­ strækkes til flere af Rigets Markeder og deres Beskyttelse forøges gennem det saakaldte Kongsban. Naar Markedet var sluttet, laa Markedspladserne øde, og Boderne stod lukkede og ubeboede indtil næste Mar­ kedsdag. Et Aarsmarked kunde vel afholdes i Nærheden af forhaandenværende Bebyggelser, Kirker, Klostre eller Borge, eller i Byer, men selve dets Afholdelse gav ikke Anledning til en større Bydannelse, og skete det endelig, at enkelte fandt deres Regning i fast at slaa sig ned i Mar­ kedspladsens Nabolag, kom de kun til at nyde godt af Markedsfreden og de øvrige Markedsprivilegier i den korte Markedsfid1). Disse Fordele kunde derimod opnaas i M a r k e d s ­ eller T o r v e b y e r n e . Anlæget af disse maa i det store og hele ogsaa siges at være et kongeligt Regale, men dette kunde, ligesom selve Markedsretten, af Kongen overdra­ ges til andre. Ligesom Markedet stod ogsaa Torvebyen under Jo rd ­ drottens Beskyttelse og dannede et særligt, ikke som Mar­ kedets et temporært, men derimod vedvarende Retsom- raade med Byfred, med eget Ting og Tingmænd, schøffen, scabini, under Jorddrottens Foged. Byens Stadsret og Vedtægter gav gennem strængere og niere detaillerede Forskrifter Borgerne den nødvendige Sikkerhed for de­ res Handel og deriblandt Mynt, Maal og Vægt. Navnlig nød Borgerne en betydelig Beskyttelse mod de tilrejsende Købmænd, hvis Salgsret havde betydelige Indskrænknin­ ger, bl. a. oftest til en gros Handel, og hvis Opholdstid i Byen var stærkt begrænset. Som et særligt Byprivilegium kan fremhæves Retten til at slaa Mynt, en Ret, der vel *) S. Rietschel. Markt u. Stadt p. 46.