HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Borestad —Hedeby—København

286

Købmænd end Friserne skulde paa den Tid have givet Mode paa det store H a l ø r e Marked?

For at forstaa Forholdene i Datidens Frisland er det nødvendigt først og fremmest at betragte de Vilkaar, hvorunder Handel og Byliv trivedes i det f r a n k i s k e R ig e , thi dets Retsforhold blev efter Erobringen ogsaa Frislands. Allerede i Me r o v i n g e r t i d e n havde der, rime­ ligvis med Udgangspunkt i den tidligere romerske Ret, udviklet sig et M a r k e d s v æ s e n . Markederne blev af­ holdt paa Kongens eller paa den private Jorddrots — Kirkes. Klosters eller Godsejers — Grund og stod under hans Beskyttelse. Efierhaanden blev Retten til at oprette Markeder dog et kongeligt Regale, der dog kunde over­ drages til de kirkelige eller adelige Jorddrotter. Saa. vidt var Udviklingen manet, da Karl den Skal­ dede i 861 udstedte sit Edictum Pistense om Markedsvæ­ senet1). Ma r - k e d e t , mercatum , kunde som A a r s m a r - k e d . Kermesse, afholdes paa enkelte Dage eller Tider i Aaret, hvor de tilrejsende Karavaner af K o b m æ 11 d og H a a n d v æ r k e r e. mercatores. mødte frem. eller det kunde blive til U g e m a r k e d , imndinaer der vel som Regel afholdtes ved de større Byer. Markedets Kebiixænd ha r Jorådrottens Beskyttelse. Markedsfred. og har Retten til at handle i Overensstem­ melse med hævdvundne Købmandsregler. Selve Marke­ det og den Jord, paa hvilken Markedsfreden hviler, dan­ ner et Retsomraade med særlige Vedtægter, hvor Ting holdes saa ofte som. det kræves, under Ledelse a f Jord- drottens Foged og med Tingmænd. valgte a f Købmæn­ dene. Købmændene h a r Tilsyn med Mynt. Maai og Vægt. *| S. Rietsoifael MatrM hl Stadt p . 26,