HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

220

K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort

at denne Linie skulde være identisk med Fæstningsarbej­ derne 1290, en Løsning, foranstaaende topografiske Situa­ tionsbillede har søgt modbevist. Her skal videre tilføjes en Undersøgelse af denne Murbefæstnings sandsynlige Alder. Vor paalideligste Kilde til Bedømmelse heraf er det Taarn eller Trekvart-Runddel, der under Vold­ sløjfningen 1874 udgravedes udfor Lars Lejs Stræde og nedbrødes 1878. Som en yderste Forpost i Middelalders- Befæstningen svarede det situationsmæssigt til de 1496 omtalte Taarne i Østlinien. Dr. O. Nielsen udtaler først om Runddelens Alder: »Den er vel næppe gammel nok til at stamme fra Befæstningen 1290 og paa den anden Side er den vel for gammel til at hidrøre fra 1445, da Kri- stiern I. befalede, at Byen skulde fuldkommen »plankes og fastgøres« (Kbh. Hist. og Beskr. I., S. 48). Men i en Slutnote til samme Sted hedder det: »Ifølge Meddelelse af E tatsraad Herholdt kan der intet være i Vejen for at sætte Taarnets Alder til 1290«. En tilsyneladende sag­ kyndig inspireret Artikel om Taarnet (Illustreret Tidende, 17. Okt. 1875) nævner det imidlertid »c. 100 Aar ældre end Konsistorie-Bygningen« — altsaa fra c. 1380. En Uoverensstemmelse paa c. et Aarhundrede gjorde sig a lt­ saa gældende, endnu mens Bygværket kunde iagttages. Ifølge de efterladte Opmaalingstegninger turde dog en vis Karakter i Taarnets Struktur være vejledende om dets omtrentlige Alder. Jeg sigter her til de udsmykkende dia­ gonale Baand i Ydersidens Murforhandt, en Slags Zigzag- linie af sortbrændte Sten. En ganske tilsvarende Deko­ ration fandtes paa Gaasetaarnet ved Restaureringen i 1890erne (Arkt. Aage Mathiesen i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, II. Række, 17. Bind, Side 61 fg.), et Fo r­ hold, der vel kan berettige til en Alderssamstilling af de to Taarne. Gaasetaarnet skal, ifølge lybsk Tradition, som man synes a t kunne stole paa, være opført af Valdemar Atter- dag efter 1362 for hanseatiske Fangers Løsepenge (Ma