HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort 221 thiesen smstds.), men det nævnte Dekorationsmurværk spores at høre til en senere Forstærkning af Taarnmuren og i Stil at passe med Udsmykningen af Biskop Oluf Mor­ tensens Vaabenhus af 1480 ved Roskilde Domkirke (Sune Ambrosiani, Aarb. f. n. Oldk., II. Række, 14. Bind 1899). Fra tyske Byporte kendes en lignende Dekoration, væsen­ ligt tilhørende 1400-Tallet. Sandsynligvis stammer Lars Lejs Stræde-Taarnet fra 14de Aarhundrede. Mulig er det »turris villæ«, der omtales 1343 i Fredslutnings-Dokumentet mellem Valdemar At- terdag og den svenske Konge Magnus Smek (O. Nielsen I,. S. 35 og 54, jfr. B. Liisberg: Det gi. Kbh., 1901, S. 19 fg.). Enkelttalsformen »Byens Taarn« viser, at alle Bytaarnene paa dette ene nær hører en senere Tid til. Specielt for Østmurens Vedkommende er 1400-Tal- lets første Halvdel den sandsynligste Opførelsestid. Thi først efter at Kong Erik af Pommern fra 1416 havde brudt Bispestolens Magt og taget Slot og By i Besiddelse, opstod den nye Æra, der drog Adelen til den fremtidige Hovedstad og skabte den Rigdom, der satte Borgerne i Stand til at lade den gamle Vold med dens Palisader afløse af en langt kostbarere Murbefæstning. (Denne Be­ tragtning gælder ikke »Murene ved Stranden«, der var tidlig-middelalderlige). Ved Aarhundredets Midte finder vi første Gang nævnt Ordet Ø s t e r p o r t og paa det Sted, Kort I viser. 1463 ejede Hr. Mogens Ebbesen Galt, Dan­ marks Riges Raad, en Gaard paa den nordlige Side af Østergade (»den store Algade«) tæt op til Østerport; 1472 havde han Trætte med sin Nabo mod Vest om Skellet; det ses heraf, at Hr. Mogens havde bygget Gaarden, og at han havde frit »Rendeløb« fra sin Gaard ud til Gaden vesten ved hans Husgavl (Kbh. Dipi. I. Nr. 205, II. Nr. 117). Dette er den tidligst omtalte Gaard ved Østerport, de nuværende Numre 14 og 16 i Østergade. Vi vil komme tilbage til den i det følgende.