HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
K øb en h avn s æ ld ste Ø sterport 219 godt med Jordebogens Stedfæstelse af Bygraven længere mod Nord. Her nævnes en Grund tilhørende Frue Kirke og beliggende ved Graven i den nordre Del af G r ø n n e- g a d e : » 1 terram prope fossam in parte aquilonari a Grønægadhe«. Dette Sted maa ikke forveksles med den nuværende Grønnegades Beliggenhed. Paa Jordebogens Tid maa Navnet antages at betegne et lille kort Stræde, der mod Øst har gaaet fra Pilestræde gennem ubebygget Grønjord, det senere Lille Pilestræde, atter omdøbt til An- tonistræde, den nuværende Antonigade (jfr. O. Nielsen, Kbh. Hist. og Beskr. I., S. 268 og 314). Drager man nu en Linie fra Graven i denne Grønnegades yderste Del og ned til nævnte Østergaards Grav, vil den skære Adel gaden (Østergade) omtrent ved Integade, hvor Byporten »Røde Port« saaledes maa have staaet. Betragter man Geddes Byplan 1757, vil man se denne Linies Spor i Skel let mellem de mange Grunde i Christen Bernikow Stræde og Østergade 26, hvilken Ejendom strækker sig som en smal og meget lang Grund helt op til den i Jordebogen omtalte Egn, og tydelig staar præget som en Diskordans- Linie, der videre mod Syd rammer en lignende smal Pas sage, »Smedens Gang« (Østergaards Grav). Saaledes træk ker de samtidige sparsomme Kilder Linien op for det 14. Aarhundredes Østervold. I Aarhundredets Slutning eller i Begyndelsen af 1400-Tallet maa da den Befæstning an tages opført, der nævnes i Jordebogen 1496 under Beteg nelsen »Mur«, og hvis Enkeltheder skal undersøges un der Henvisning til Rekonstruktionskort I. V. Den Mur med Taarne, der i Jordebogen 1496 nævnes at danne en Del af Byens østlige Befæstning fra Stranden til Nørreport, har desværre efterladt sig saa ringe Spor, at en Tidsfæstning ad denne Vej har været umulig. Dette ha r medført den tvivlsomme Betragtning, 15*
Made with FlippingBook