HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

218

K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort

østre Kirkegaardsmur vis å vis Graven ved Østergaard (jfr. foran S. 209). Mellem »Smedens Gang« (Øster- gaards Vestgrænse) og den i Nicolajgade fundne gamle Stensætning er c. 56 Meter, der med F radrag af de to Vande — Graven ved Østergaard og Kanalen ved St. Nicolaj — ha r udgjort Sorø Klosters Jord. Der er stor Sandsynlighed for, at den biskoppelige Gave staar i nær Forbindelse med en nylig Udvidelse af Fæstningsringen — og dermed Byomraadet — paa denne Kant, hvilket falder godt i T raad med Biskop Ingvars Brev af 2. Sept. 1289, hvor han takker Borgerne for deres Troskab mod Kirken og især for deres gode Forsæt at ville befæste deres Stad, hvortil han tilstaar dem, til de er færdige dermed, Stadens fulde Del af Bødepenge (Kbh. Dipi. I. 31). I denne Periode maa Østervold være flyttet ud, og dens højre Flanke, hidtil ved St. Nicolaj, være lagt ved Østergaard, med den derværende nyanlagte eller forbedrede Grav som Støttepunkt. Men at Volden allerede da skulde være skudt frem til Egnen Ø s t f o r Østergaard er lidet sandsynligt. Den 1298 nævnte, som Vest for Gaarden liggende, Grav maa antages at være Byens Østergrav; thi dette passer med hele den samlede Situation. At Fæstningsarbejdet virkelig er sket, oplyser de Esromske Annaler, der ved 1290 siger: »Kjøbenhavn blev befæstet«. Og at det var her ved Østsiden mod Sun­ det, Arbejderne foregik, synes Begivenhederne i 1289 at pege paa; thi i dette Aars Juli Maaned lagde en norsk Flaade sig i Refshaledybet i det Øjemed at angribe Sta­ den. Kun Borgernes kække Holdning holdt de Norske til­ bage, men kunde ikke forhindre, at de en Maanedstid blev liggende ved Amager. Den i 1290 anlagte Vold maa, da Østergaard endnu ikke var indlemmet i Staden (jfr. O. Nielsen, Kbh. Hist. og Beskr. I., S. 54) være udgaaet fra Graven ved Gaardens V e s t s i d e , hvilket passer ganske