HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K ø b en h avn s æ ldste Ø sterp ort 217 end omtrent midtvejs mellem Amagertorv og Kongens Nytorv, et Skøn der maaske kan opfordre til Modsigelse, men som skal søges underbygget ved et Par andre af Jordebogens hertilhørende vigtige Stedbetegnelser G r ø n ­ n e g a d e og 0 s t e r g a a r d. Det tidligste Eksempel paa en Grundudstikning Øst f o r Nikolaj Kirke er fra 1298. Den 24. Jan. dette Aar giver Biskop Johannes af Roskilde til Sorø Kloster en Grund beliggende i St. Nikolaj Sogn mellem Øs t e r - g a a r d s Grav og Stranden tæt ved Muren: »fundum unum situm ibidem in parochia S. Nicholai inter fos- satum curiæ suæ orientale et mare juxta murum«. Saa- vel Rørdam (Københavns Kirker og Klostre) som O. Niel­ sen (Kjøbenhavns Diplomatarium, I., S. 64) har mærkelig nok oversat »fossatum curiæ suæ orientale« som: »den østre Slotsgrav«; men i »Københavns Historie og Beskri­ velse«, S. 43, har sidstnævnte Forfatter den rigtige Over­ sættelse, og tilføjer den Oplysnipg (S. 263), at et paa Sorø Akademi opbevaret Skøde af 1442 bekræfter, at nævnte Grund laa Ø s t f o r Nicolaj Kirkegaard (og ikke Syd for, som Forf. oprindelig mente). Jordebogen af c. 1380 næv­ ner den under de Strandgrunde, der gav Jordskyld til Biskoppen saaledes: »Item monasterium Soræ 1 terram prope cimeterium beati Nicholai«. I 1298-Skødet møder os første Gang Navnet Øs t e r - g a a r d ; sidste Gang nævnes det i Jordebogen c. 1380. Gaarden, sandsynlig en gammel Kongsgaard og den senere Vingaard, dannede en stor F irkan t mellem det senere Vingaardstræde og Lille Kongensgade, hvorom mere i det følgende. Men af Grundbeskrivelsen 1298 fremgaar det tydelig, at Gaarden var befæstet med en Grav, der ogsaa omfattede dens V e s t s i d e . Og Glosen »inter« (mellem) tilkendegiver, at »mare juxta murum« maa være den Syd—Nord-gaaende kanalagtige Del af Stranden langs Nicolaj Kirkegaard og den der liggende fæstningsagtige, 15