HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K ø b en h avn s æ ldste Ø sterp ort 213 stedeværelsen af de forholdsvis talrige Gaarde, Jorde- bogen nævner i Nærheden af B r y g g o w s . (Bryggow nævnes 1392 som Raadmand og senere 1398 under Navn Vychbertus Bryggow). Disse har troligvis vendt Hovedfa- gaden til nuværende Amagertorv, der altsaa i det 14. Aar- hundrede nævntes med det sikkert gamle Navn Øs t e r - t o r v . At det tillige har været Fisketorv er sandsynligt. Dets vestlige Del nævnes saaledes, første Gang 1449 og siden, 1572 og 1606, under Formen G a m m e l F i s k e ­ t o r v . (O. Nielsen, Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 144 fg.) Alle­ rede i 1884 nævner da ogsaa L. Both (Københavns Hi­ storie) Sagen i dens rigtige Sammenhæng saaledes: »Amagertorv kaldtes i Slutningen af 14. Aarh. Øster Torv«. At finde dette Stednavn saa nær inde mod Byens oprindelige Midtpunkt, Gammeltorv, giver en tydeligere Forstaaelse af Anlægets Afrundethed og bekræfter foran- staaende Fremstilling af Byens ældste Østgrænse. Lige­ som Vester- og Nørre-Gade udgik fra Centret til hver sit Verdenshjørne, maa man trolig regne med en ældgammel Østergade; thi alle er enige om, at nuværende Østergade er af forholdsvis sen Oprindelse. Den ældste Østergade maa da blive Adelgadens (Hærvejens) Løb fra Bycentret til Østertorv eller med andre Ord den senere Tyskemanne- gade, som den kaldes i Jordebogen c. 1380, og som er det nuværende Vimmelskaft. Hint Østertorv, fremstaaet som et Trekant-Torv ved Hærvejens Spaltning i to (ned til Stranden og ud til Østergaard), hørte i sin Form til de ældste, som findes. (Hugo Matthiessen: »Torv og Hær­ stræde«, 1922, S. 37 fg.). Men at finde Amagertorv kaldet Østertorv bestyrker tillige Formodningen om, at man skal søge den ældste Ø s t e r p o r t , som foran nævnt, i Krydset af den gamle Adelvej og Købmagergade-Volden, det Sted, der blev den senere Østergades Vugge.