HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

212

K øb en h avn s æ ld ste Ø sterp ort

bagevendende Marked, der netop maa være holdt i denne Egn, da her var Fiskerlejets Plads, men ikke Købsta­ dens Torv« (Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 144). Thi »ældst blandt de Smaatorve, som — frigjort fra Hovedtorvet — kneb sig ind i Bebyggelsen hist og her og indrettede sig paa at leve deres eget Liv, er uden Tvivl F i s k e ­ t o r v e n e , vigtige som de i Middelalderen var, da Fisk, ikke alene i Fastetiden, men hele Aaret rundt, hørte til de mest efterspurgte Næringsmidler.« (Hugo Mat- thiessen: Torv og Hærstræde 1922, S. 109). Kun er Dr. O. Nielsen paa Vildspor med Hensyn til Østertorvs Be­ liggenhed. Hans Stedfæstelse lyder saaledes: »Søger vi da til Jordebogen fra c. 1380, finder vi 8 Huse fra Øster- gaard en Grund nær ved Stranden, derefter den anden Grund tilhørende Nikolaj Kirke og op til denne Henrik Bager, der var Nabo til Bryggow. Østerport laa saaledes op til Nikolaj Kirkegaard, formodentlig sønden derfor«. Først skal hertil citeres Dr. Nielsens egne Ord i samme Værk (S. 17): »Paa den anden Side af Højbroplads ha r Nikolaj Kirkegaard formodentlig gaaet ud til Stranden«. (C. Bruuns »København« nævner ligeledes: »Nicolaj Kirke maa antages at have ligget i stor Nærhed af Vandet«). Altsaa kan der alene af den Grund neppe have ligget et Torv Syd for Kirken. Men det bliver ifølge Jordebogen c. 1380 (Kjøbenhavns Diplomatarium, I S. 92 fg. heller ikke at søge her. Dr. Nielsen ha r blot overset de Ord »in medio platee«, der er tilført Grund Nr. 2 efter »Øster- gaard«, og som ogsaa skal gælde for de nærmest føl­ gende. Dette »Midterkvarter« blandt Strandgrundene regnet fra Kattesundet til Østergaard er øjensynlig Egnen Syd for Amagertorv. Den »ecclesia beati Nicolai« til­ skrevne Grund er ingen Hindring herfor; thi Kir­ kerne ejede Grunde og Gaarde rund t omkring i Byen uden Hensyn til Beliggenhed. De topografiske Forhold om Nikolaj Kirke i 14. Aarh. hjemler heller neppe T il