HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

214

K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort

IV. Københavns ældste Jordebog mangler desværre Aarstal, men af Indholdet skønnes den at være forfattet inden­ for Tiden 1375—89. (Kjøbenhavns Diplomatarium, I, S. 92 fg. Den faar Betydning for nærværende Emne som det ældste Manuskript, der omtaler en Ø s t e r p o r t , ganske vist ikke præciseret ved dette Navn, men ved Portens Beliggenhed i Byomraadet. En Ø s t e r g a d e nævner Jordebogen ikke, men har et andet Gadenavn, der viser Østervoldens omtrentlige Ydergrænse paa hin Tid. Jorde­ bogen, der er skrevet paa Latin, nævner Vester- og Nørre­ port som »portam occidentalem« og »portam aquilonarem«. Den tredie Port nævnes derimod »rubea porta« o: R ø d e P o r t . Denne Betegnelse viser sig at være et Fællesnavn for flere af Danmarks middelalderlige Byporte. I Flens­ borg kaldes Stadens Sydport Røde Port. Roskilde Øster­ port hed ogsaa Røde Port (Aarb. f. nord. Oldk. 1874, S. 426), ligesom Lunds Sønderport havde samme Navn(Skå- nes Konsthistoria for Medeltiden, C. G. Brunius, 1850, S. 343). Som København delte Berømmelsen med Konge- og Bispestæderne Roskilde og Lund, havde den saaledes ogsaa i Lighed med disse sin Røde Port ved Adelvejen. (Navnets Oprindelse turde maaske ligge i, at nævnte Porte mulig var de første T e g l s t e n s porte hver paa sit Sted). At Rødeport har ligget i Østergade, bekræftes ikke direkte af Jordebogen, der ikke nævner dette Gadenavn, og denne Mangel ha r bevirket Tvivl og givet Aarsag til, at man har søgt Porten andensteds. Jordebogens Publi- kator Dr. O. Nielsen udtaler sig dog bestemt nok saa­ ledes: »Derpaa fortsættes, uden at det udtrykkelig næv­ nes, ned ad Østergade med 19 (18 ?) Grunde, den sidste er en Jord ved Rødeport, der maa være Østerport« (Kbh. Hist. og Beskr. I, S. 15, jvnf. S. 314). Men noget underbyg­ gende Bevis ha r Forf. ikke at fremføre. Lidt mere reserve­ ret stiller en nyere Forfatter sig (Bering Liisberg: »Køben-